I denne rapport formidles resultaterne fra slutevalueringen af ”Fælles Mål”. ”Fælles Mål” har udgjort en obligatorisk del af folkeskolen siden 2003, hvor det med lovændringen af folkeskoleloven den 30. april 2002 blev besluttet at fastsætte ”Fælles Mål” for folkeskolens undervisning. Kort fortalt handler ”Fælles Mål” om, at der nu er blevet indført bindende trinmål (ud over de stadigt gældende bindende slutmål) for folkeskolens fag og områder samt udsendt vejledende beskrivelser af udviklingen frem mod disse mål.

Rapporten beskæftiger sig med hvilke oplevelser, erfaringer og vurderinger en række centrale aktører, som direkte eller indirekte har været involveret i arbejdet, har gjort sig i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”. Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan henholdsvis kommuner og skoler har valgt at sikre implementeringen af de centralt fastsatte trin- og slutmål for alle fag og obligatoriske emner fra børnehaveklasse til 10. klasse samt at analysere de erfaringer, problemstillinger og effekter, som arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål” hidtil har givet anledning til.

Denne evaluering er udført af et konsortium bestående af Syddansk Universitet, CVU Nordjylland, CVU Sønderjylland og MUUSMANN Research & Consulting. Fra Syddansk Universitet har Finn Wiedemann deltaget som projektleder på evalueringen af ”Fælles Mål”. Endvidere har Cindy Lynn Brown deltaget fra Syddansk Universitet. Fra CVU Nordjylland har Carlo Grevy, Karsten Sørensen og Kirsten Thomasine Hansen deltaget. Fra CVU Nordjylland har Jan Borgen og Marianne Corfitsen deltaget. Deltagere på midtvejsevalueringen og til dels slutevalueringen fra MUUSMANN Research & Consulting har været Carsten Nykjær Madsen og Dorit Wahl-Brink. På selve slutevalueringen har Chris Enrico Petersen, Maja Aaquist og Vilhelm Halgreen (COWI) deltaget fra MUUSMANN.

1.1. Indholdet af ”Fælles Mål”

Med ”Fælles Mål” er to vigtige former for faglige tekster til skolens fag og emner blevet formuleret – henholdsvis bindende nationale mål og vejledende læseplaner.

”Fælles Mål” er en videreudvikling af ”Klare Mål” fra 2001 og står som et centralt redskab i fornyelsen af undervisningsindhold og evaluering i folkeskolen.

I modsætning til ”Klare Mål”, hvor delmålene var vejledende, er der nu indført trinmål, som er gjort bindende, ligesom der er foretaget forskellige ændringer i de faglige tekster. ”Fælles Mål” udgør således et nyt styrings-, planlægnings-, dialog- og evalueringsværktøj for folkeskolens kvalitetssikring og -udvikling.

Udviklingen hen imod ”Fælles Mål” kan ses som et forsøg på at sikre folkeskolen en større fælles faglighed efter 1993-loven, som bidrog til udviklingen af en mere differentieret folkeskole.[1]

Konkret medfører ”Fælles Mål”, at der nu er formuleret slutmål for alle folkeskolens 42 fag og emner. Endelig er der som nævnt nu også som noget nyt blevet formuleret bindende trinmål på udvalgte klassetrin.

Trin- og slutmål fastsætter fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem imod, hvilket vil sige, at de angiver hvilke kundskaber og færdigheder, som eleverne skal have tilegnet sig i faget eller emnet ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.

Slutmålene udgør de langsigtede mål, som hele skoleforløbet skal planlægges og organiseres efter. Trinmålene udgør de kortsigtede mål, som undervisningen skal tilrettelægges ud fra, og som blandt andet kan bruges som dialogredskab mellem lærerne indbyrdes og mellem lærere, elever og forældre.

Undervisningsministeren har i forbindelse med ”Fælles Mål” udsendt vejledende læseplaner, der angiver indholdet i undervisningen. Kommunalbestyrelsen godkender efter indstilling fra skolebestyrelsen skolens læseplaner. Et nyt element i ”Fælles Mål” er, at kommunerne skal udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Beskrivelserne skal anvendes som et redskab i lærernes planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Når beskrivelserne er godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver de ligeledes bindende for den enkelte skole og lærer.

I ”Fælles Mål” indgår også en undervisningsvejledning, der beskriver, hvordan lærerne kan arbejde med fagene og særlige pædagogiske emner.

Andre centrale elementer i ”Fælles Mål” er, at der ligeledes er blevet angivet obligatoriske mål for undervisningen i børnehaveklassen, ligesom der er blevet formuleret ”Fælles Mål” for elevernes alsidige personlige udvikling.

1.2. Midtvejsevalueringen af ”Fælles Mål”

Ultimo 2005 blev der gennemført en midtvejsevaluering af ”Fælles Mål”, hvor der blev taget udgangspunkt i skoleåret 2004-2005. Skolerne havde således på det tidspunkt haft mulighed for at anvende de centralt udsendte bindende mål (trin- og slutmål) i ca. 2 år. Fokus i midtvejsevalueringen var på kommuners og skolers konkrete implementering af første etape af ”Fælles Mål”. Det drejede sig mere specifikt om de bindende trin- og slutmål for alle fag og obligatoriske emner samt de fire første faghæfter med faglige tekster for dansk, matematik, børnehaveklassen samt vejledning om elevernes alsidige personlige udvikling. Evalueringen fokuserede på følgende overordnede evalueringsspørgsmål:

· Er de nye mål for undervisningen (”Fælles Mål”) blevet en integreret del af folkeskolens dagligdag?

· Er der behov for en justering og præcisering af trinmålene for fagene i lyset af de indvundne erfaringer?

I forbindelse med arbejdet med disse overordnede spørgsmål blev følgende spørgsmål tillige inddraget i arbejdet:

· Hvordan oplever de forskellige aktører implementeringen af ”Fælles Mål”, og hvilken rolle har de haft heri – det vil sige skoleforvaltning, skoleledere, lærere, elever og forældre?

· Hvordan ser variationen i implementeringsforløbet ud?

· Hvilke problemer og/eller barrierer eksisterer i forhold til implementeringen af ”Fælles Mål”?

· Hvordan ser et ”best practice” implementeringsforløb ud?

· Hvilke effekter har ”Fælles Mål” haft indtil videre?

· Hvordan lever ”Fælles Mål” op til folkeskoleforligets overordnede målsætninger om at styrke indskoling, udskoling, faglighed og rummelighed.

· Hvilken betydning har ”Fælles Mål” i forhold til udviklingen af en evalueringskultur?

Til belysning af disse fokuspunkter er der foretaget en række spørgeskemaunder-søgelser og casestudier, herunder:

· Landsdækkende internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt skoleforvaltningerne (børne- og ungeforvaltninger) i landets kommuner.

· Landsdækkende internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt skolelederne på de danske folkeskoler.

· Landsdækkende internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og børnehaveklasseledere på de danske folkeskoler.

· Casestudier på ni udvalgte folkeskoler, hvor skoleledere, lærere, børnehaveklasseledere, elever og forældre deltager.

Ovennævnte metoder har ligeledes dannet baggrund for slutevalueringen af ”Fælles Mål”. De kvantitative undersøgelser er blevet gennemført primo 2007, mens de kvalitative undersøgelser er blevet gennemført i maj og juni måned 2007.

1.3. Slutevalueringen af ”Fælles Mål”

Slutevalueringen, som er en opfølgning på den i 2005 gennemførte midtvejsevaluering, har til formål at undersøge, hvilken effekt ”Fælles Mål” har haft efter at have været i funktion for alle skolens fag og obligatoriske emner i 2-4 skoleår.

Fokus for evalueringen er følgende evalueringsspørgsmål:

· Hvordan har skoler og kommuner valgt at sikre implementeringen af ”Fælles Mål”?

· Er de nye ”Fælles Mål” for undervisningen blevet en integreret del af folkeskolens hverdag?

· Hvilken effekt har implementeringen af ”Fælles Mål” på folkeskolen, herunder på folkeskoleforligets målsætninger om faglighed, rummelighed og ind- og udskoling?

For at kunne følge udviklingen i kommuner og på skoler over en flerårig periode foretages der i slutevalueringen en sammenligning med resultaterne fra midtvejsevalueringen i det omfang, det vurderes hensigtsmæssigt.

Som tidligere nævnt indgik følgende spørgsmål i midtvejsevalueringen af ”Fælles Mål”:

· Er der behov for en justering og/eller præcisering af trinmålene for fagene i lyset af de indvundne erfaringer?

Efter aftale med Undervisningsministeriet er dette spørgsmål ikke blevet inddraget i slutevalueringen, hvilket skyldes at et planlagt arbejde (nedsættelse af arbejdsgrupper) med at formulere nye trin- og slutmål blev igangsat af undervisningsministeriet inden slutevalueringens afleveringsfrist (1.november, 2007). En undersøgelsen af, om der var behov for justeringer og/eller præciseringer af trinmålene var derfor ikke længere relevant.

Som ovenfor nævnt er de tilsvarende kvantitative og kvalitative metoder, som blev benyttet i midtvejsevalueringen, ligeledes blevet benyttet i slutevalueringen. Indholdet af de respektive spørgeskemaer og spørgeguides er ligeledes i udbredt grad det samme, om end der i slutevalueringen i større grad end i midtvejsevalueringen er lagt vægt på at inkludere spørgsmål, der kan belyse effekten af ”Fælles Mål”.

1.4. Rapportens opbygning

Slutevalueringen af ”Fælles Mål” indeholder to dele:

1. En kvantitativ del, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleforvaltninger, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere.

2. En kvalitativ del, der indeholder casebaserede analyser af ni skoler.

Efter en sammenfatning og et metodeafsnit præsenteres først resultaterne af delundersøgelse 1, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleforvaltninger, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere. Derefter præsenteres resultaterne af delundersøgelse 2, som repræsenterer de casebaserede analyser. Endelig opsamles og diskuteres begge undersøgelsers resultater i forhold til evalueringsspørgsmålene til slut i rapporten.

2 Sammenfatning

”Fælles Mål” har udgjort en obligatorisk del af folkeskolen siden 2003, hvor det med lovændringen af folkeskoleloven den 30. april 2002 blev besluttet at fastsætte ”Fælles Mål” for folkeskolens undervisning. Kort fortalt handler ”Fælles Mål” om, at der nu er blevet indført bindende trinmål (ud over de stadigt gældende bindende slutmål) for folkeskolens fag og områder samt udsendt vejledende beskrivelser af udviklingen frem mod disse mål. ”Fælles Mål” udgør således et nyt styrings-, planlægnings-, dialog- og evalueringsværktøj for folkeskolens kvalitetssikring og -udvikling.

Indeværende slutevaluering af ”Fælles Mål” beskæftiger sig med hvilke oplevelser, erfaringer og vurderinger en række centrale aktører, som direkte og indirekte har været involveret i arbejdet, har gjort sig i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”. Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan henholdsvis kommuner og skoler har valgt at sikre implementeringen af de centralt fastsatte trin- og slutmål for alle fag og obligatoriske emner fra børnehaveklasse til 10. klasse samt at analysere de erfaringer, problemstillinger og effekter, som arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål” hidtil har givet anledning til.

2.1. Evalueringens baggrund

Fokus for evalueringen er følgende evalueringsspørgsmål:

· Hvordan har skoler og kommuner valgt at sikre implementeringen af ”Fælles Mål”?

· Er de nye ”Fælles Mål” for undervisningen blevet en integreret del af folkeskolens hverdag?

· Hvilken effekt har implementeringen af ”Fælles Mål” på folkeskolen, herunder på folkeskoleforligets målsætninger om faglighed, rummelighed og ind- og udskoling?

2.2. Evalueringens fremgangsmåde

De tre overordnede evalueringsspørgsmål er blevet belyst fra en række vinkler og med flere forskellige metoder. Følgende spørgsmål er tillige blevet inddraget i arbejdet:

· Hvordan oplever de forskellige aktører implementeringen af ”Fælles Mål”, og hvilken rolle har de haft heri, det vil sige skoleforvaltning, skoleledere, lærere, elever og forældre?

· Hvordan ser variationen i implementeringsforløbet ud?

· Hvilke problemer og/eller barrierer eksisterer i forhold til implementeringen af ”Fælles Mål”?

· Hvordan ser et ”best practice” implementeringsforløb ud?

· Hvilke effekter har ”Fælles Mål” haft indtil videre?

· Hvordan lever ”Fælles Mål” op til folkeskoleforligets overordnede målsætninger om at styrke indskoling, udskoling, faglighed og rummelighed.

· Hvilken betydning har ”Fælles Mål” i forhold til udviklingen af en evalueringskultur?

For at skabe det bedst mulige grundlag for at vurdere evalueringens spørgsmål er der gennemført en række spørgeskemaundersøgelser og casestudier, herunder:

· Landsdækkende internetbaserede spørgeskemaundersøgelse blandt skoleforvaltningerne (børne- og ungeforvaltninger) i landets kommuner.

· Landsdækkende internetbaserede spørgeskemaundersøgelse blandt skolelederne på de danske folkeskoler.

· Landsdækkende internetbaserede spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og børnehaveklasseledere på de danske folkeskoler.

· Casebaserede analyser på ni udvalgte folkeskoler med deltagelse af skoleledere, lærere, børnehaveklasseledere, elever og forældre.

2.3. Delundersøgelsernes resultater

En sammenligning med den gennemførte midtvejsevaluering i 2005 viser den samme tendens i 2007 omkring implementeringen af ”Fælles Mål” i folkeskolen, nemlig at størstedelen af både skoleforvaltninger og skoleledere, der har deltaget i undersøgelsen, har fravalgt at formulere formelle strategier i forhold til implementeringen af ”Fælles Mål”. Således vælger skoleforvaltningerne i overvejende grad en decentral strategi kombineret med dialog med skolernes ledelse, mens færre skoleledere i 2007 end i 2005 angiver, at de har en overordnet strategi for implementeringen af ”Fælles Mål”. Der er således i et stort omfang tale om, at det er en individuel eller lærerafhængig strategi, der gør sig gældende i forhold til implementeringen af ”Fælles Mål

”Fælles Mål” er ifølge både lærerne og børnehaveklasselederne blevet mere integreret i den danske folkeskole i løbet af de senere år, idet de arbejder mere med ”Fælles Mål” nu, end de gjorde for 2 år siden. Ligeledes er der blandt lærerne en tendens til, at holdningen til ”Fælles Mål” er blevet mere positiv, hvilket betyder, at ”Fælles Mål” udgør et dagligt arbejdsredskab for mange lærere. Konkret indgår arbejdet med ”Fælles Mål” ofte i forbindelse med lærernes didaktiske arbejde, det vil sige i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningen, herunder udarbejdelse af årsplaner og elevplaner, samt i varierende grad i forbindelse med forskellige former for teamsamarbejde, elevsamarbejde og skole-hjem-samarbejde.

Der er dog fortsat stor variation i måden, skolerne og lærerne konkret arbejder med ”Fælles Mål” på. Resultaterne fra elev- og forældreundersøgelser bekræfter tendensen hen imod stigende integration. Mange elever har således kendskab til ”Fælles Mål” og vurderer, at de orienteres om mål for undervisningen, ligesom ”Fælles Mål” ofte tematiseres i forbindelse med skole-hjem-samtaler. Undersøgelserne peger dog også samtidig på, at der fortsat eksisterer store forskelle mellem omfanget af såvel skoler som lærernes brug af ”Fælles Mål”.

Der kan identificeres forskellige grunde til, at ”Fælles Mål” i højere grad er blevet implementeret i folkeskolens hverdag sammenlignet med midtvejsevalueringen:

· Tiden har arbejdet for ”Fælles Mål”, hvorfor det for mange lærere er blevet en naturlig og selvfølgelig del af deres lærerrepertoire.

· Flere nye tiltag er kommet til. Det drejer sig ikke mindst om kravet om udarbejdelse af elevplaner, som ofte i varierende omfang er funderet på fagenes trinmål. De nye nationale test har endvidere medført, at lærere som underviser i de fag, hvor testene skal finde sted, ofte får et målrettet fokus på arbejdet med fagenes trinmål.

· Forskellige interne og eksterne ledelsesmæssige initiativer har fundet sted. På nogle skoler er en ny skoleleder kommet til, som har prioriteret området, mens andre skoleledere har fastholdt et fortsat centralt fokus på området. På andre skoler har forskellige konkrete kommunale initiativer medvirket til at sætte ”Fælles Mål” på dagsordenen med et par års forsinkelse.

I lighed med midtvejsevalueringen ser det ud til, at de to faktorer som vurderes at have størst betydning for integrationen af ”Fælles Mål” er henholdsvis skolelederens holdninger og initiativer, samt den enkelte skoles pædagogiske kultur, traditioner og identitet.

2.4. Resultaterne set i forhold til de overordnede evalueringsspørgsmål

Målsætningen med ”Fælles Mål” er først og fremmest at styrke fagligheden ved at sætte større fokus på målene for folkeskolen undervisning og skabe mere ensartede rammer for folkeskolens arbejde. ”Fælles Mål” har konkret bidraget til at sætte faglighed på dagsordenen, idet faglighed eller faglige spørgsmål er kommet til at spille en større rolle i skolens hverdag, og der er kommet en tydeligere faglig progression ind i skolen.

Både skolelederne og skoleforvaltningerne og til dels lærerne er således enige om, at implementeringen af ”Fælles Mål” har styrket fagligheden i skolerne og bidraget til at skabe en mere homogen national faglighed. Især skolelederne og skoleforvaltningerne samt børnehaveklasselærerne vurderer, at ”Fælles Mål” har haft en særlig betydning i forhold til at afklare fagenes faglige indhold, mål og ambitionsniveau, mens lærerne er en smule mere tilbageholdende over for denne vurdering. Skoleledere, skoleforvaltninger, lærere og til dels børnehaveklasseledere vurderer tillige, at der er sket en styrkelse af elevernes faglige udvikling.

Det overordnede billede er således, at ”Fælles Mål” har bidraget til at styrke fagligheden i folkeskolen – forstået som et større fokus og en større bevågenhed over for faglige spørgsmål og emner i skolens hverdag, ligesom en folkeskole, hvor mere ensartede rammer for undervisning er til stede, synes at have udviklet sig.

Hvad angår ”Fælles Måls” betydning for rummeligheden i folkeskolen vurderer både skoleforvaltningerne, skolelederne og lærerne ikke, at rummeligheden er blevet styrket som led i implementeringen af ”Fælles Mål”. Børnehaveklasselederne har dog en noget mere positiv vurdering heraf. Indikatorer på at det ikke vurderes, at rummeligheden er blevet styrket, er f.eks. at både lærerne og skolelederne ikke mener, at ”Fælles Mål” har bidraget til at fastholde eleverne i deres normale klasser, ligesom lærerne heller ikke mener, at ”Fælles Mål” har virket befordrende for arbejdet med undervisningsdifferentiering. Det skal noteres, at børnehaveklasselederne er en anelse mere positive i deres vurdering, hvor de f.eks. vurderer, at de har kunnet bruge ”Fælles Mål” til at styrke elevernes alsidige personlige udvikling.

I relation til spørgsmålet om iværksættelse af initiativer inden for de forskellige overgange er det stadig i forhold til indskolingen, at der er iværksat flest initiativer og færrest i relation til udskolingen. I forlængelse heraf vurderes det, at en af effekterne af ”Fælles Mål” er en styrkelse af indskolingsområdet, blandt andet fordi børnehaveklassen i højere grad er blevet en integreret del af skolen. Arbejdet med ”Fælles Mål” for indskolingsområdet vil dog ofte være et blandt flere initiativer, som samlet har haft til formål at styrke indskolingsområdet under ét, hvorfor det kan være vanskeligt at vurdere, hvilke effekter ”Fælles Mål” isoleret set har haft. Børnehaveklasselederne vurderer dog under ét, at ”Fælles Mål” særskilt har bidraget til at styrke arbejdet i børnehaveklassen.

I modsætning til midtvejsevalueringen hvor aktørerne stor set gav udtryk for, at ”Fælles Mål” ikke havde bidraget til at styrke udskolingsområdet, så kan der i slutevalueringen i mindre grad spores tendenser i retning af en mere positiv vurdering. ”Fælles Mål” benyttes fortsat ikke som afsæt for formaliseret samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, men bruges i et vist omfang til at tydeliggøre overfor eleverne, hvad de kan, samt til at vejlede realistisk i forhold til, hvad de skal efter folkeskolen.

3 Metode

I det følgende gennemgås det metodiske udgangspunkt for de enkelte undersøgelser i forbindelse med slutevalueringen af ”Fælles Mål”. De metoder, der er blevet anvendt i forbindelse med slutevalueringen, er henholdsvis:

· Internet- og papirbaserede spørgeskemaer

· Casebaserede analyser

· Kvalitative interviews

Der er, som tilfældet ligeledes var i midtvejsevalueringen, anvendt en tilgang, hvor der anvendes en kombination af kvantitative og kvalitative metoder. Formålet med at anvende de kvantitative metoder har primært været at indsamle data fra flere forskellige undersøgelsesenheder, herunder skoleforvaltninger, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere. De kvalitative metoder i form af casebaserede analyse og interviews retter sig mod relativt få undersøgelsesenheder men bidrager til en dybere forståelse og forklaring af de indsamlede data fra den kvantitative dataindsamling.

De respektive metoder beskrives detaljeret nedenfor.

3.1. Internetbaserede spørgeskemaundersøgelser

Målgrupperne for de fire gennemførte spørgeskemaundersøgelser i forbindelse med henholdsvis midtvejsevalueringen og slutevalueringen af ”Fælles Mål” er:

· Skoleforvaltningerne i samtlige danske kommuner, jf. bilag 1

· Skolelederne på samtlige folkeskoler i Danmark, jf. bilag 2

· Lærerne på folkeskolerne i Danmark, jf. bilag 3

· Børnehaveklasselederne på folkeskolerne i Danmark, jf. bilag 4

De anvendte spørgeskemaer, jf. ovenstående referencer og resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne, er vedlagt i bilag til rapporten.

3.1.1. Begrundelse for valg af metode

Den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse som metode er primært valgt ud fra en vurdering af de respektive målgrupper, der indgår i undersøgelsen. Fordelene ved at anvende et internetbaseret spørgeskema i forhold til disse fire målgrupper er, at det inden for undersøgelsens rammer giver større mulighed for, at flere respondenter kan medvirke i undersøgelsen, og at der dermed kan tegnes et bedre billede af implementeringen af ”Fælles Mål” i den danske folkeskole. Det forventes, at størstedelen af de respondenter, der betragtes som relevante for den enkelte undersøgelse, har adgang til en computer og en e-mailadresse samt har en vis erfaring med at benytte informationsteknologi.

Rent teknisk er der ligeledes mange fordele ved at anvende en internetbaseret tilgang. For det første kan et større antal respondenter, som førnævnt, typisk deltage i undersøgelsen, hvilket øger generaliserbarheden. For det andet sikrer en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse en løbende kvalitetssikring af indtastningen, således at denne bliver entydig og rigtig, hvormed undersøgelsen baseres på præcise og valide data. Endvidere er det i langt højere grad muligt og mere sikkert at guide respondenten rundt i spørgeskemaet med en automatisk præsentation af fortløbende spørgsmål – eventuelt betinget af svar på et tidligere spørgsmål. Endelig bør det nævnes, at tidsforbruget ved at udfylde et internetbaseret spørgeskema er mindre end ved en tilsvarende papirversion.

Brugen af internetbaserede spørgeskemaer forventes dermed at have en gunstig virkning på såvel svarprocenten og generaliserbarheden som på de indsamlede datas reliabilitet.

3.1.2. Indhold af spørgeskemaerne

Hovedvægten i spørgeskemaerne er på, hvorledes henholdsvis kommuner, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere har valgt at sikre implementeringen af de centralt fastsatte trin- og slutmål for alle fag og obligatoriske emner fra børnehaveklasse til 10. klasse. Endvidere er der i forlængelse heraf fokus på, hvorledes ”Fælles Mål” er blevet integreret i folkeskolens hverdag og ikke mindst hvilken effekt implementeringen af ”Fælles Mål” har haft på folkeskolens hverdag. De overordnede temaer i spørgeskemaerne er følgende:

· Kommunernes og skolernes overordnede strategi for implementeringen af ”Fælles Mål”.

· Konkrete tiltag/planer og aktiviteter i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”.

· De respektive målgruppers (skoleforvaltningerne, skoleledelserne, skolebestyrelserne, lærerne, eleverne og forældrene) rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”.

· Problemer og/eller barrierer i forhold til implementeringen af ”Fælles Mål”.

· Initiativer i forhold til at fremme samarbejdet inden for ”Fælles Mål”.

· Effekten af ”Fælles Mål”.

3.1.3. Fremgangsmåde i forbindelse med udsendelse af spørgeskemaer

Fremgangsmåden i forbindelse med udsendelse af de internetbaserede spørgeskemaer i slutevalueringen har været identisk med den anvendte fremgangsmåde i midtvejsevalueringen.

Samtlige skoleforvaltninger og skoleledere har fået tilsendt et internetbaseret spørgeskema via e-mail som et link. Skolelederne er i forbindelse med den udsendte e-mail blevet bedt om at sende e-mailadresser på henholdsvis dansklærere, matematiklærere, øvrige faglærere og børnehaveklasseledere, som efterfølgende ligeledes er blevet bedt om at udfylde et internetbaseret spørgeskema vedrørende ”Fælles Mål”.

Af nedenstående tabel 1 fremgår tidsplanen for udsendelse af spørgeskemaer til henholdsvis skoleforvaltninger og skoleledere samt til lærere og børnehaveklasseledere.

Tabel 1 – Skoleledere og forvaltninger

Skoleledere og skoleforvaltninger
	Udsendelsesdato	Svarfrist
Invitation	6-7/2 2007	18/2 2007
1. påmindelse	19/2 2007	27/2 2007
2. påmindelse	28/2 2007	6/3 2007
Lærere og børnehaveklasseledere
	Udsendelsesdato	Svarfrist
Invitation	12/3 2007	25/3 2007
1. påmindelse	26/3 2007	2/4 2007
2. påmindelse	3/4 2007	10/4 2007

Indsamlingen af besvarelser fra skoleforvaltningerne og skolelederne er foregået over en periode på en måned – fra den 6. februar til den 6. marts 2007. Spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne og børnehaveklasselederne er igangsat umiddelbart i forlængelse heraf og er foregået over en periode på en lille måned – fra den 12. marts til den 10. april 2007. Grunden til, at spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne og børnehaveklasselederne er igangsat i forlængelse af undersøgelsen blandt skoleforvaltningerne og skolelederne er, at udtrækket af e-mails til lærere og børnehaveklasselederne, som ovenfor nævnt, primært er baseret på de e-mails, som skolelederne har givet i forbindelse med deres besvarelser af spørgeskemaerne.

Blandt skoleledere og forvaltninger var der en del e-mails, der blev returneret ved udsendelsen. E-mailadresserne på de returnerede e-mails fandt MUUSMANN dog frem til ved at søge på nettet. De fleste fejlmeldinger skyldtes kommunesammenlægningerne, idet en del både kommuner og skoler havde ændret e-mailadresser. Disse var ikke blevet opdateret i UNI-C's registreringer.

E-maillisterne, der blev anvendt i midtvejsevalueringen, er ligeledes blevet anvendt i forbindelse med udsendelse af spørgeskemaer til lærere og børnehaveklasseledere i slutevalueringen. Dog blev e-maillisterne suppleret med e-mailadresser fra skolelederne, som de blev anmodet om at angive i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet. Blandt lærere og børnehaveklasseledere var der ligeledes en del e-mails, der blev returneret. Dette skyldtes ligeledes, at nogle e-mailadresser var blevet ændret som led i kommunesammenlægningerne, ligesom nogle lærere/børnehaveklasseledere var gået på efterløn eller havde fået nyt job.

Af nedenstående tabel 2 fremgår svarprocenterne i spørgeskemaundersøgelserne blandt henholdsvis skoleledere, skoleforvaltninger, lærere og børnehaveklasseledere.

Tabel 2 – Svarprocenter i spørgeskemaundersøgelserne blandt henholdsvis skoleforvaltningerne, skolelederne, lærerne og børnehaveklasselederne

Skoleledere og skoleforvaltninger
	Invitationer		Besvarelser		Svarprocent
Skoleledere	1593		1047		66 %
Forvaltninger	98		67		68 %
Lærere og børnehaveklasseledere
	Invitationer	DF/pension/ nyt job/fejl/barsel		Besvarelser		Svarprocent
Lærere	6215	- 1849		2236		51 %
Børnehaveklasseledere	1075	- 72		441		44 %

3.1.4. Svarprocenter i skoleforvaltningerne og blandt skolelederne[2]

Samlet set har 98 skoleforvaltninger haft mulighed for at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Heraf valgte i alt 67 skoleforvaltninger at udfylde spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 68 %. Blandt skolelederne var der i alt 1.593, der havde mulighed for at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Heraf valgte 1.047 at udfylde spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 66 %.

I forbindelse med skolelederundersøgelsen er der blevet foretaget to repræsentativitetstest. For det første blev det testet, hvorvidt stikprøven er geografisk repræsentativ med hensyn til den amtslige placering blandt de skoleledere, der har deltaget i undersøgelsen.[3] Testen viser, at skolelederundersøgelsen er geografisk repræsentativ, idet svarprocenterne er jævnt fordelt inden for de tidligere 13 amter, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune. For det andet er skoleledernes repræsentativitet i forhold til skolestørrelse blevet undersøgt. Af testen fremgår det, at besvarelserne er repræsentative for alle kategorier af skoler. Dog er der en lille underrepræsentation af skoler under 100 elever. Idet der er tale om en mindre underrepræsentation, må skolelederundersøgelsen med hensyn til skolernes størrelse således betragtes som værende repræsentativ.

3.1.5. Svarprocenter blandt lærere og børnehaveklasseledere[4]

Blandt lærerne er der i alt 4.366[5], der har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Heraf har 2.216 lærere valgt at udfylde spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på i alt 51 %. Blandt børnehaveklasselederne er der – på baggrund af det antal e-mailadresser, som skolelederne har tilsendt – 1003[6] børnehaveklasseledere, der har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Heraf har 441 valgt at udfylde spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på i alt 44 %.

Der er endvidere gennemført forskellige repræsentativitetstests for henholdsvis lærer- og børnehaveklasselederundersøgelsen med henblik på at vurdere, hvorledes de enkelte undersøgelser overordnet set kan betragtes som repræsentative. De konkrete indikatorer, der danner baggrund for de gennemførte repræsentativitetstests er følgende:

· Køn

· Alder (opdelt i intervaller)

· Geografi (skoler opdelt på de tidligere amter)

· Skolestørrelse (antal elever opdelt på alder)

Test i forhold til køn og alder er foretaget på baggrund af data for kønsfordelingen og aldersfordelingen fordelt på lærere og børnehaveklasseledere blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer (DLF).[7] Test for geografisk repræsentativitet er foretaget på baggrund af det samlede antal folkeskoler i Danmark fordelt på de tidligere amter. Disse data er blevet sammenlignet med amtsfordelingen af besvarelserne i henholdsvis lærer- og børnehaveklasselederundersøgelserne, jf. bilag 5.

Repræsentativitetstest af kønsfordelingen i lærerundersøgelsen viser, at undersøgelsen er repræsentativ. I undersøgelsen er der dog lidt flere mænd i forhold til populationen af lærere i Danmark. I forhold til geografien er der en mindre skævhed blandt lærerne, idet særligt amter øst for Storebælt er underrepræsenterede. Endelig er der en mindre aldersmæssig skævhed, idet ældre lærere (61 år og over) er underrepræsenterede. Overordnet set bør det dog understreges, at der er tale om mindre skævheder, som – set i sammenhæng med svarprocenten – ikke vurderes at have afgørende betydning for undersøgelsens validitet.

Med hensyn til børnehaveklasselederundersøgelsen har de gennemførte repræsentativitetstest vist, at denne undersøgelse ikke er repræsentativ i forhold til køn, alder og geografi. Hvad angår køn er der en underrepræsentation af mænd i undersøgelsen sammenlignet med det samlede antal af mandlige børnehaveklasseledere i Danmark. Endvidere er der en klar underrepræsentation af ældre lærere (60 år og over).

Endeligt er repræsentativiteten i forhold til skolestørrelser undersøgt for både lærere og børnehaveklasseledere. Heraf fremgår det, at skolestørrelsen er repræsentativ for lærere, men ikke for børnehaveklasseledere. Det skal dog understreges, at der er en underrepræsentation af både lærere og børnehaveklasseledere fra små skoler, det vil sige under 200 elever. Denne skævhed er dog svær at undgå, da skolelederne, som til en vis grad udgør kilden til lærernes og børnehaveklasseledernes e-mailadresser, som tidligere nævnt, ligeledes har samme underrepræsentation. Det bør fremhæves, at repræsentativitetstesten med hensyn til skolestørrelse for skolelederne viste, at testen er repræsentativ for denne gruppe.

Der er generelt set tale om mindre skævheder i forhold til de opstillede repræsentativitetskriterier, hvorfor de to undersøgelser i overvejende grad bør betragtes som repræsentative.

For at imødekomme nogle af de udfordringer, der blev oplevet i forbindelse med midtvejsevalueringen, blev der truffet en række forholdsregler i forbindelse med slutevalueringen. I midtvejsevalueringen blev det blandt andet påpeget, at skolerne generelt får tilsendt en lang række spørgeskemaer, som de bliver bedt om at udfylde, hvorfor de til tider undlader at udfylde dem. Der er derfor i forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaer i slutevalueringen blevet fokuseret på, at det er Undervisningsministeriet, der er opdragsgiver, for netop at understrege seriøsiteten heraf over for respondenterne. Endvidere har man valgt at gennemføre spørgeskemaundersøgelserne primo 2007 i stedet for medio, hvor de ville kollidere med afslutningen af skoleåret og derfor højst sandsynligt ville påvirke svarprocenten i negativ retning.

I ovenstående afsnit er de kvantitative metoder og de nærmere overvejelser og betingelser for gennemførelsen af disse undersøgelser blevet præsenteret. I det følgende afsnit beskrives de kvalitative metoder – casestudierne – og de nærmere overvejelser og betingelser omkring disse.

3.2. Casestudiet

Det metodiske udgangspunkt for den kvalitative del af undersøgelsen er casestudiet.[8]

I forhold til metodelitteraturens definition af, hvad et casestudie er, rummer nærværende undersøgelse forskellige afvigelser. Der er f.eks. ikke blevet inddraget en bred vifte af datakilder, men der er udelukkende anvendt kvantitative og kvalitative interviews. Undersøgelsen har heller ikke strakt sig over et længere tidsrum, men er blevet afviklet som en dags skolebesøg. Frem for at tale om egentlige dybdegående casestudier vil det derfor være mere passende at tale om, at undersøgelsen har forsøgt at generere casebaserede analyser.

I lighed med casestudietraditionen er formålet med analyserne generalisering. Med analyserne tegnes et billede af, hvordan arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål” er foregået på udvalgte skoler. Det formodes at have en vis eksemplificeringsværdi i forhold til, hvordan folkeskoleområdet under ét arbejder med implementeringen af ”Fælles Mål”.

3.2.1. Udvælgelse af cases

De casebaserede analyser er foretaget på ni udvalgte folkeskoler. Skolerne blev oprindeligt udvalgt med afsæt i midtvejsevalueringens spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere.[9] I skolelederundersøgelsen har skolelederne angivet i hvor høj grad de har udført en række konkrete aktiviteter i forhold til implementeringen af ”Fælles Mål”.

Der var på forhånd stillet forskellige krav til udvælgelsen af cases fra Undervisningsministeriets side – f.eks. at undersøgelsen skal rumme skoler, som henholdsvis i høj og i ringe grad har arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål”, ligesom udvælgelsen af skoler skal tage hensyn til, at der indgår skoler, der afspejler kriterier som land og by og skolestørrelse. I praksis er skolerne i første omgang valgt ud fra, om de henholdsvis i høj eller ringe grad har arbejdet med implementeringen af ”Fælles Mål”, hvorefter der efterfølgende er sket en segmentering i forhold til faktorer som geografisk spredning, kommunestørrelse og skolestørrelse.

I slutevalueringen indgik otte ud af de ni skoler, som indgik i midtvejsevalueringen. Formålet med at undersøge de samme skoler er at vurdere, om der er sket ændringer siden midtvejsevalueringen samt indkredse hvilke ændringer, der eventuelt er sket. En af de skoler, som indgik i midtvejsevalueringen, ønskede ikke at deltage i slutevalueringen og er derfor blevet erstattet af en skole med samme profil.

3.2.2. Gennemførelse af caseundersøgelsen

Følgende metoder er blevet anvendt i forbindelse med caseundersøgelsen:

· Strukturerede interviews med skolelederen på hver enkelt skole, jf. bilag 6.[10]

· Strukturerede gruppeinterviews med en til to grupper af 3-5 lærere på hver skole, jf. bilag 7.

· Spørgeskemaer omdelt til 2 eller 4 klasser, enten på mellemtrinnet eller i udskolingen, jf. bilag 8.

· Spørgeskemaer til elevernes forældre i de klasser, hvor spørgeskemaerne blev omdelt, jf. bilag 9.

3.2.2.1 Strukturerede gruppeinterviews med lærere

Kriteriet for sammensætningen af gruppen af lærere har været, at så mange forskellige fag som muligt er repræsenteret i forbindelse med interviewene. Baggrunden for dette er et ønske om, at så mange forskellige faglærere som muligt har haft mulighed for at give udtryk for erfaringer og vurderinger af, hvilken betydning ”Fælles Mål” konkret har for det enkelte fag. Endelig er det et ønske, at der som minimum er en underviser fra børnehaveklassen tilstede i én af interviewgrupperne, da et af de centrale nye elementer i ”Fælles Mål” netop er, at der er blevet formuleret ”Fælles Mål” for børnehaveklassen.

Den enkelte skoleleder har sammensat interviewgrupperne. Det er ikke indtrykket, at skolelederne i særlig grad har udvalgt positive ”Fælles Mål” lærere. I stedet er det indtrykket, at grupperne er sammensat af lærere med relativt forskellige erfaringer og holdninger, hvilket er med til at sikre, at forskellige erfaringer og synspunkter blandt lærerne er kommet til udtryk i forbindelse med interviewene.

3.2.2.2 Dataindsamling blandt eleverne – spørgeskemaundersøgelse

Blandt eleverne på henholdsvis mellemtrinnet og udskolingen på de ni udvalgte skoler, er der blevet gennemført en papirbaseret spørgeskemaundersøgelse. Det er på forhånd vurderet, at det er for vanskeligt at gennemføre spørgeskemaundersøgelser i indskolingsområdet på grund af elevernes alder, erfaring og viden. Da kun ganske få elever formodes at kende til begrebet ”Fælles Mål”, er spørgeskemaundersøgelserne på skolerne gennemført ved, at eleverne først har fået en kort introducerende forklaring til ”Fælles Mål”. Dernæst er eleverne blevet informeret om, at ”Fælles Mål” handler om, at man skal kunne bestemte ting, når man går ud af skolen i de forskellige fag, ligesom man også på de forskellige klassetrin skal kunne bestemte ting i fagene. Forklaringerne er blevet ledsaget af forskellige eksempler, som illustrerer trin- og slutmålenes indhold. Spørgeskemaerne er herefter udfyldt på den måde, at de forskellige spørgsmål er blevet læst op – eventuelt med ledsagende forklaringer – hvorefter eleverne individuelt, men i samme tempo, besvarer de enkelte spørgsmål. På syv af skolerne har projektgruppens evaluatorer gennemført undersøgelsen, på to af skolerne har klassens lærere – efter instruktion fra evaluatorerne – gennemført undersøgelsen.

3.2.2.3 Metodiske overvejelser i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne

Denne fremgangsmåde rummer en række metodiske problemstillinger – primært i forhold til reliabiliteten af undersøgelsen – det vil sige spørgsmålet om pålideligheden af de data, der er produceret ved den nævnte fremgangsmåde. Dette skyldes primært, at:

· eleverne ikke har fået den samme introduktion og forklaring før og under udfyldelsen af skemaet

· undersøgelsen er blevet gennemført af forskellige personer

· elevernes alder og før-viden om området er forskellige. Det er desuden vanskeligt at identificere tydelige indikatorer på, om eleverne reelt kender ”Fælles Mål”

Den pædagogiske praksis, som består i at præsentere eleverne for fagets mål, indhold, emneområder og arbejdsformer, har formentlig altid haft en vis udbredelse. Det samme gælder sandsynligvis også formuleringen af undervisnings- og læringsmål i forbindelse med f.eks. elevsamtaler og skole-hjem-samtaler. Elevspørgeskemaerne kan derfor i lige så høj grad siges at give svar på, om eleverne er omgivet af en pædagogisk praksis, hvor der arbejdes kontinuerligt med målfastsættelse, motivation og evaluering end på, om ”Fælles Mål” reelt udgør et centralt værktøj i forbindelse med det pædagogiske arbejde med eleverne. Hvis eleverne rent faktisk er omgivet af en sådan praksis, og hvis det er ensbetydende med, at eleverne har et godt kendskab til fagenes mål, indhold mm., så betyder det, at der arbejdes med ånden i ”Fælles Mål” – uansat om eleverne reelt kender til begrebet ”Fælles Mål”.

3.2.2.4 Spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene

De elever, der har udfyldt et spørgeskema, har alle fået et spørgeskema med hjem, som forældrene er blevet bedt om at udfylde. På en enkelt af de skoler, som indgår i undersøgelsen, er der en stor gruppe af elever, hvis forældre ifølge den medvirkende skole, ikke behersker det danske sprog. På baggrund heraf blev det besluttet ikke at udlevere spørgeskemaet til disse forældre.

I modsætning til midtvejsevalueringen har svarprocenten blandt forældrene været relativt lav. Hvor den mange steder i midtvejsevalueringen var på ca. 50 %, er den nu på flere skoler under 25 %. Dette medfører, at forældrenes svar kun i beskedent omfang kan tages til indtægt for generelle erfaringer og vurderinger gældende for den enkelte skole. På tre af de medvirkende skoler var svarprocenten blandt forældrene endda så lav, at det blev vurderet, at der ikke var grundlag for at foretage en resultatopgørelse. Her var der kun mellem en og fire besvarelser. Det er vanskeligt at vurdere, hvorfor forældrebesvarelsen i forbindelse med slutevalueringen er så lav. Det kan umiddelbart skyldes, at undersøgelsen blev gennemført i juni måned, hvor mange forældre måske var optaget af sommerferieplanlægning.

3.2.3. Behandling af interviewene

De kvalitative interviews er alle blevet optaget på bånd og efterfølgende transskriberet. I forbindelse med behandlingen af skoleleder- og lærerinterviewene er der udelukkende blevet fokuseret på det sagte – det vil sige det verbale sprog. Bearbejdning af interviewene er foretaget med udgangspunkt i Kvales (1999) forskellige analyseniveauer – dog således, at der ikke er foretaget en teoretisk behandling af materialet.

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene har fremgangsmåden været den, at samtlige skemaer er blevet indsamlet af skolen og efterfølgende fremsendt til evaluatorerne.

Delundersøgelse I – spørgeskemaundersøgelse blandt skoleforvaltninger, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere

Som det fremgår af indledningen berører slutevalueringen tre overordnede evalueringsspørgsmål, nemlig:

· Hvordan har skoler og kommuner valgt at sikre implementeringen af ”Fælles Mål”?

· Er de nye ”Fælles Mål” for undervisningen blevet en integreret del af folkeskolens hverdag

· Hvilken effekt har implementeringen af ”Fælles Mål” haft på folkeskolen, herunder på folkeskoleforligets målsætninger om faglighed, rummelighed og ind- og udskoling?

Det første spørgsmål fokuserer især på skolers og kommuners strategier til at sikre implementeringen af ”Fælles Mål”, mens det andet spørgsmål i højere grad fokuserer på betydningen af ”Fælles Mål” for især lærere og børnehaveklasselederes arbejde. Endelig fokuserer det tredje spørgsmål på, hvilken effekt implementeringen ifølge de implicerede aktører har haft.

Disse tre spørgsmål bliver nærmere belyst i præsentationen af undersøgelsernes resultater i det kommende kapitel.

4 Implementeringen af ”Fælles Mål” i de danske folkeskoler

I forbindelse med nærværende slutevaluering af ”Fælles Mål” i den danske folkeskole vil der blive fokuseret på implementeringsadfærden i kommuner og i folkeskoler og mere konkret på skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere samt i et vist omfang på skolebestyrelser, forældres og elevers erfaringer og vurderinger. De nævnte aktørers erfaringer og vurderinger er i forskelligt omfang blevet inddraget i evalueringen og i vurderingen af, hvorvidt og hvordan ”Fælles Mål” er blevet en integreret del af folkeskolens virkelighed.

Det karakteristiske ved implementeringen af ”Fælles Mål” er, at der først og fremmest er tale om et didaktisk værktøj, som tager sigte mod lærernes og børnehaveklasseledernes planlægning samt gennemførelse og evaluering af undervisningen. Lærere og børnehaveklasseledere er således helt centrale for den konkrete implementering af ”Fælles Mål”, idet det er gennem deres konkrete arbejde, at ”Fælles Mål” direkte inddrages og anvendes.

Dette medfører imidlertid også, at man næppe på forhånd kan forvente at finde et ganske bestemt mønster i, hvordan ”Fælles Mål” bliver anvendt af læreren i den konkrete undervisningssituation. Implementeringsforskeren Søren Winter udtrykker det på følgende måde:

”På samme måde kan to folkeskolelærere i samme fag være så forskellige i deres undervisning, at man lige så godt kunne tro, at det er to helt forskellige skolelove, de administrerer.”[11]

Den pædagogiske praksis i den danske folkeskole er blandt andet karakteriseret ved, at det i stort omfang er op til læreren og børnehaveklasselederen at foretage en professionel vurdering af, hvad der skal undervises i, og hvordan undervisningen skal tilrettelægges. Endelig har den enkelte lærers personlighed og stil betydning for, hvordan undervisningen gennemføres. Når Winter bruger ovennævnte eksempel, er det derfor ikke for at hænge lærerne ud. Eksemplet illustrerer blot, at der ifølge sagens natur er et ganske betydeligt element af skøn og vurdering involveret i undervisning og udøvelse af lærergerningen, sådan som det i øvrigt er tilfældet med relationsarbejde i al almindelighed.[12] Dette medfører, at undervisningen mange gange kan falde højest forskelligt ud på forskellige skoler samt i forskellige klasser og fag. Det er hverken muligt eller ønskeligt at eliminere dette element af skøn og vurdering, som karakteriserer lærerarbejdet, idet dette næppe har været intentionen med ”Fælles Mål”. Intentionerne bag ”Fælles Mål” er snarere at afgrænse og fastsætte en faglig fælles ramme for lærerarbejdet.

Udgangspunktet for implementeringen af ”Fælles Mål” er derfor, at ”Fælles Mål” skal implementeres i en social og kulturel virkelighed, som grundlæggende er dynamisk, ligesom ”Fælles Mål” skal finde anvendelse i en kontekst, som er karakteriseret ved en decentral folkeskole, hvor der er tradition for en høj grad af lærerautonomi.

Dette betyder ikke, at ”Fælles Mål” ikke er blevet implementeret, men at implementeringen af ”Fælles Mål” naturligt nok vil foregå forskelligt fra skole til skole og fra lærer til lærer.

I det følgende beskrives en række forhold i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål” i folkeskolen. Beskrivelserne er baseret på resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne blandt henholdsvis skoleforvaltninger, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere.

Dette gøres først og fremmest ved at fokusere på, hvilken strategi og hvilke konkrete aktiviteter henholdsvis skoleforvaltninger, skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere har iværksat (afsnit 4.1-4.3) samt ved at undersøge, om der kan spores nogle overordnede tendenser i forhold til arbejdet med ”Fælles Mål” (afsnit 4.4). Endelig beskrives, hvilken rolle de forskellige centrale aktører har haft i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål” (afsnit 4.6).

I næste kapitel, kapitel 5, belyses, hvilken betydning aktørerne vurderer, at ”Fælles Mål” har haft for skolens hverdag.

4.1. Kommunalreformen og ”Fælles Mål”

Arbejdet med ”Fælles Mål” har for mange skoleforvaltninger været præget af forandringer som følge af kommunalreformen. Med det formål at inddrage kommunalreformens eventuelle betydning for arbejdet med ”Fælles Mål” er der i starten af spørgeskemaet til skoleforvaltningerne blevet stillet en række spørgsmål omkring kommunalreformens betydning for deres arbejde med ”Fælles Mål”.

Nedenstående tabel 3 viser, at næsten halvdelen af kommunerne er blevet sammenlagt med en eller flere kommuner i forbindelse med kommunalreformen, men at sammenlægningen ikke i nævneværdig grad har ført til ændringer i kommunens politik, strategi og aktiviteter omkring ”Fælles Mål”. Cirka en tiendedel af kommunerne svarer, at sammenlægningen har ført til større ændringer i forhold til arbejdet med ”Fælles Mål”.

Tabel 3 – Hvorledes er kommunerne blevet berørt af kommunalreformen?

	Antal	%
Kommunen er ikke blevet sammenlagt med andre kommuner	28	42
Kommunen er blevet sammenlagt med en eller flere kommuner i forbindelse med kommunalreformen, men sammenlægningen har ikke i nævneværdig grad ført til ændringer i kommunens politik, strategi og aktiviteter omkring ”Fælles Mål”	30	45
Kommunen er en sammenlægningskommune, der består af 2 eller flere kommuner, hvor sammenlægningen har ført til større ændringer i kommunens politik, strategi og aktiviteter omkring ”Fælles Mål”	9	13
Total	67	100

Kilde: Forvaltningsundersøgelsen (2007): Spørgsmål 1

De ni kommuner, der har svaret, at kommunalreformen for deres vedkommende har ført til større ændringer, er blevet spurgt om følgende:

· I hvilket omfang kommunalreformen har gjort det sværere at prioritere arbejdet med ”Fælles Mål”? og

· Hvorvidt forvaltningen på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse havde udarbejdet én samlet politik for arbejdet med ”Fælles Mål”?

Alle ni kommuner svarer, at kommunalreformen i meget høj grad/i høj grad har gjort det sværere at prioritere arbejdet med ”Fælles Mål”. I forhold til udarbejdelsen af én samlet politik for arbejdet med ”Fælles Mål” svarer alle ni kommuner nej til at have udarbejdet en sådan.

Overordnet set synes betingelserne for arbejdet med ”Fælles Mål” således ikke at have ændret sig nævneværdigt i størstedelen af de kommuner, der er blevet sammenlagt med en eller flere kommuner.

4.2. Skoleforvaltningernes konkrete tiltag i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”

Kommunerne og skolerne er selvsagt forpligtede til at forsøge at føre folkeskoleloven ud i livet i overensstemmelse med lovens hensigter. Der kan dog være store forskelle på, hvordan dette konkret udmøntes, hvilket beskrives nærmere nedenfor. Først beskrives kommunernes overordnede strategi, hvorefter forvaltningernes konkrete tiltag i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål” gennemgås.

Resultaterne i dette afsnit er baseret på besvarelser fra i alt 58 kommuner, som ikke er blevet sammenlagt, eller som ikke i nævneværdig grad er blevet berørt af kommunalreformen.

4.2.1. Skoleforvaltningernes overordnede strategi

Spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleforvaltningerne i 2007 viser, at der hovedsageligt anvendes en decentral strategi i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”. Således angiver 66 % (37) af skoleforvaltningerne, at de har benyttet en decentral strategi, hvor ansvaret for implementeringen af ”Fælles Mål” er lagt direkte ud til skolerne til sammenligning med 74 % i midtvejsevalueringen. Samlet set har 9 % (5) af skoleforvaltningerne anvendt en decideret centralt orienteret strategi til sammenligning med 5 % i midtvejsevalueringen. I 2007 angiver en fjerdedel af kommunerne, at de både benytter en central og decentral strategi, hvilket er en smule flere end i midtvejsevalueringen (21 %).

Tabel 4 - Hvordan har kommunens overordnede strategi for implementering af ”Fælles Mål” været, hvad angår trin- og slutmål for alle fag og emner?

	Antal	%
En udpræget decentral strategi, hvor ansvaret for implementeringen af ”Fælles Mål” hvad angår trin- og slutmål er lagt direkte ud til skolerne?	37	66
En mere centralt orienteret strategi, hvor den centrale forvaltning har været aktiv og initiativtagende i forhold til implementeringen af ”Fælles Mål”?	5	9
Både en decentral og central strategi, hvor der eksempelvis over tid har været en ændring fra en centralt orienteret strategi og over til en decentral strategi i takt med at flere faghæfter udsendes?	14	25
Total	56	100

Kilde: Forvaltningsundersøgelsen (2007): Spørgsmål 4

Bemærk: Dette spørgsmål er kun blevet stillet til de kommuner, hvor kommunalreformen enten har ført til mindre eller ingen ændringer. To af de kommuner, der blev stillet spørgsmålet, har ikke svaret herpå, mens de sidste ni kommuner ikke er blevet stillet dette spørgsmål.

En sammenligning af resultaterne fra midtvejsevalueringen og slutevalueringen viser således, at skoleforvaltningernes strategi delvist er blevet mere centralt orienteret siden midtvejsevalueringen. Dette kan skyldes, at arbejdet med ”Fælles Mål” har været i gang i nogle år, og kommunerne eventuelt har opsamlet erfaringer fra skolernes decentrale arbejde med implementeringen af ”Fælles Mål”, som så har udmøntet sig i en mere central strategi. Dog er det dog stadig den decentrale tilgang, der anvendes hyppigst af kommunerne, jf. ovenstående.

En tilsvarende tendens gør sig gældende, hvad angår skoleforvaltningernes anbefalinger til skolerne om brugen af ministeriets vejledende tekster. Mere end tre fjerdedele (44 ud af 56) af de deltagende skoleforvaltninger har foreslået skolerne, at ministeriets vejledende tekster ophøjes til egne bindende tekster i alle fag, hvilket stemmer overens med resultatet i midtvejsevalueringen. Forvaltningernes uddelegerende tilgang til implementeringen af ”Fælles Mål” gør sig således stadig gældende i denne henseende. I forlængelse heraf svarer næsten to tredjedele af forvaltningerne, at denne beslutning er blevet politisk behandlet i kommunen.

Forvaltningerne er ligeledes blevet spurgt til, hvorvidt der er skoler i kommunen, hvor skolebestyrelsen, jf. § 44 i folkeskoleloven, har valgt at udarbejde egne læseplaner, som afviger fra eventuelle fælles læseplaner i den øvrige kommune. Hele 85 % (49) af skoleforvaltningerne svarer nej hertil.

4.2.2. Skoleforvaltningernes konkrete aktiviteter for at påvirke implementeringen af ”Fælles Mål”

I forbindelse med skoleforvaltningernes muligheder for at påvirke implementeringen af ”Fælles Mål” kan der fokuseres på to forskellige fremgangsmåder – dels en række mere uformelle initiativer med henblik på at inspirere og motivere skoler og lærere til at arbejde med ”Fælles Mål” og dels formuleringen af formelle retningslinjer inden for en række områder.

Skoleforvaltningerne er konkret blevet spurgt om, hvilke tiltag de har iværksat med henblik på at sikre skoleledelser, lærere og andet relevant pædagogisk personale medejerskab i forhold til de fastsatte bindende mål.

Af tabel 5 nedenfor fremgår det, at lidt mere end halvdelen (57 %) af de adspurgte skoleforvaltninger hyppigt (i meget høj grad/i høj grad) henviser til Undervisningsministeriets kampagner og nyhedsbreve, hvilket er flere end i midtvejsevalueringen (41 %). Endvidere er der 29 %, der i 2007 angiver, at de hyppigt afholder kurser og oplæg sammenlignet med 18 % i midtvejsevalueringen. Sammenlignet med midtvejsevalueringen er der ligeledes flere skoleforvaltninger i 2007, der angiver, at de udgiver pjecer, nyhedsbreve etc.

Tabel 5 – Kommunen har arbejdet for, at skolernes ledelse, lærere og øvrigt relevant pædagogisk personale kan opnå medejerskab til de centralt fastsatte bindende mål (fagformål, slutmål og trinmål) (%/n)

I meget høj grad

høj grad

nogen grad

mindre grad

Slet

ikke

Total

Afholdelse af kurser og oplæg

(1)

(15)

(23)

(9)

(8)

100

(56)

Udgivelse af pjecer, nyhedsbreve, skrivelser, notater og lignende

(1)

(6)

(18)

(22)

(8)

100

(55)

Debatmøder og fællesarrangementer

(1)

(6)

(19)

(16)

(13)

100

(55)

Henvisning til Undervisningsministeriets kampagner og nyhedsbreve

(6)

(25)

(15)

(8)

(1)

100

(55)

Andet

(7)

(6)

(4)

(5)

100

(28)

Kilde: Forvaltningsundersøgelsen (2007): Spørgsmål 8

Skoleforvaltningerne synes således generelt at have intensiveret indsatsen for at skabe medejerskab blandt skolernes ledelse, lærere og andet relevante pædagogisk personale til de centralt fastsatte bindende mål siden midtvejsevalueringen. Dette kan naturligvis skyldes, at ”Fælles Mål” har været effektueret i nogle år, hvorfor ønsket om at skabe medejerskab er steget i takt med implementeringen af ”Fælles Mål”.

Boks 1 - Skoleforvaltningernes uddybende eksempler på, hvordan skoleforvaltningerne har arbejdet for, at skolernes ledelse, lærere og øvrigt relevant pædagogisk personale kan opnå medejerskab til de centralt fastsatte bindende mål (fagmål, slutmål og trinmål)

· Bistand fra egne konsulenter

· Fagudvalg på skolerne

· Interne processer og kurser

· Tages løbende op på skoleledermøder

· Møderækker for særlige faggrupper af lærere

· Skoleledernetværk om emnet

· Udarbejdelse af fælles rammer for udvikling af evalueringskultur

· Udviklingsaktiviteter via fagkonsulenter

Ligeledes er der i skoleforvaltningsundersøgelsen blevet spurgt til, hvilke tiltag skoleforvaltningerne konkret har iværksat med henblik på at inspirere, understøtte og sikre skolernes arbejde med ”Fælles Mål”.

Det fremgår af nedenstående tabel 6, at forvaltningerne hovedsageligt i mindre grad/slet ikke har fremsendt fælles kommunale kommentarer og retningslinjer. Omvendt har 55 % af forvaltningerne i høj grad bedt skolelederne om at sikre sig, at beskrivelserne anvendes som redskab i lærernes planlægning af undervisningen. Understøttelsen fra forvaltningerne synes således primært at være baseret på en uddelegerende strategi i forhold til skolerne.

Tabel 6 - Kommunen har inspireret, understøttet og sikret skolernes arbejde med ”Fælles Mål” via nedenstående aktiviteter

	Kommunen har i forbindelse med ministeriets udsendelse til skolerne af vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål fremsendt fælles kommunale kommentarer og retningslinjer? (%/n)	Kommunen har bedt skolelederne sikre sig, at beskrivelserne anvendes som et redskab i lærernes planlægning af undervisningen? (%/n)
I meget høj grad	4 (2)	22 (12)
I høj grad	9 (5)	55 (31)
I nogen grad	18 (10)	16 (9)
I mindre grad	30 (17)	5 (3)
Slet ikke	39 (22)	2 (1)
Total	100 (56)	100 (56)

Kilde: Forvaltningsundersøgelsen (2007): Spørgsmål 9. Bemærk at 11 kommuner ikke har besvaret dette spørgsmål.

Af midtvejsevalueringen fremgik det, at 54 % af skoleforvaltningerne ikke fremsendte fælles kommunale kommentarer eller retningslinjer til sammenligning med 39 % i 2007. Der er således stadig mere end en tredjedel af forvaltningerne, der slet ikke fremsender fælles kommunale kommentarer eller retningslinjer, om end der dog er flere, der gør det i 2007 end i midtvejsevalueringen.

Det fremgår endvidere af ovenstående tabel, at lidt mere end tre fjerdedele af skoleforvaltningerne i meget høj grad/i høj grad har bedt skolelederne om at sikre sig, at beskrivelserne anvendes som et redskab i lærernes planlægning af undervisningen.

Boks 2 - Skoleforvaltningerne uddybende eksempler på hvordan kommunen har understøttet, inspireret og sikret skolernes arbejde med ”Fælles Mål”

· ”Center for børn og undervisning har ultimo 2006 foretaget udvidet tilsyn på kommunens folkeskoler. Tilsynet er foretaget på hver folkeskole”.

· Fælles kommunale uddannelsesforløb hvor emnet indgår

· Fælles kvalitetsudvikling af skolevæsenet

· Udarbejdelse af fælles mål for elevernes alsidige personlige udvikling, som er uddelt til lærerne

· Udviklingsprogram om mål og evaluering

I relation til skoleforvaltningernes konkrete tiltag i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål” i folkeskolerne er skoleforvaltningerne ligeledes blevet spurgt til, hvorvidt der eksisterer kommunale retningslinjer/planer for implementeringen af ”Fælles Mål”.

Det overordnede billede er, at kommunerne delvist har udarbejdet retningslinjer for skolernes implementering af ”Fælles Mål”, jf. tabel 7 nedenfor. Eksempelvis svarer 42 % af skoleforvaltningerne, at der slet ikke eksisterer retningslinjer for skolernes anvendelse af trin- og slutmål som planlægningsredskab sammenlignet med 64 % i midtvejsevalueringen. Tilsvarende angiver 45 %, at der slet ikke eksisterer fælles kommunale retningslinjer for skolernes arbejde med beskrivelser af udviklingen af undervisningen frem mod trin- og slutmål som evalueringsredskab sammenlignet med 63 % i midtvejsevalueringen.

En sammenligning af resultaterne fra midtvejsevalueringen og undersøgelsen i 2007 viser således, at der er færre forvaltninger, der i 2007 angiver, at de slet ikke har retningslinjer, mens der er flere, der angiver, at de i høj grad/i nogen grad har udarbejdet retningslinjer.

Tabel 7 - Kommunale retningslinjer for implementeringen af ”Fælles Mål” i folkeskolerne

meget høj grad

(%/n)

høj grad

(%/n)

nogen grad

(%/n)

mindre grad

(%/n)

Slet

ikke

(%/n)

Total

(%/n)

Eksisterer der fælles kommunale retningslinjer for skolernes anvendelse af trin- og slutmål som planlægningsredskab?

(2)

(9)

(13)

(27)

100 (64)

Eksisterer der fælles kommunale retningslinjer for skolernes anvendelse af trin- og slutmål i dialog med elever og forældre?

(2)

(9)

(19)

(12)

(22)

100

(64)

Eksisterer der fælles kommunale retningslinjer for skolernes inddragelse af trin- og slutmål som redskab i evalueringen?

(3)

(12)

(22)

(9)

(18)

100

(64)

Eksisterer der fælles kommunale retningslinjer for skolernes arbejde med læseplaner?

(1)

(5)

(18)

(12)

(29)

100

(64)

Eksisterer der fælles kommunale retningslinjer for skolernes arbejde med beskrivelser af udviklingen af undervisningen frem mod trin- og slutmål?

(2)

(17)

(14)

(29)

100

(64)

Eksisterer der fælles kommunale retningslinjer for skolernes anvendelse af indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen?

(6)

(15)

(8)

(29)

100

(64)

Eksisterer der fælles kommunale retningslinjer for skolernes arbejde med vejledningen for elevernes alsidige personlige udvikling – i overensstemmelse med ”Fælles Mål”?

(6)

(9)

(15)

(12)

(22)

100

(64)

Kilde: Forvaltningsundersøgelsen (2007); spørgsmål 14. Bemærk 3 kommuner har ikke besvaret dette spørgsmål.

Med hensyn til konkrete initiativer, som skoleforvaltningerne har iværksat i forhold til skolerne, ses det i Figur 1, at dialog med skolernes ledelse er den hyppigst anvendte metode. Sammenlagt er det næsten to tredjedele af skoleforvaltningerne, der tilkendegiver, at de i meget høj grad/i høj grad understøtter implementeringen af ”Fælles Mål” via denne metode. Endvidere anvender skoleforvaltningerne metoder som udbud af kursusvirksomhed, påvirkning af skolernes udformning af virksomhedsplaner/skoleplaner samt igangsættelse af udviklingsarbejder, hvilket stemmer overens med resultatet i midtvejsevalueringen.

Figur 1 - I hvilken grad har forvaltningen understøttet implementeringen af ”Fælles Mål” i forhold til skolerne via følgende?

Kilde: Forvaltningsundersøgelsen (2007); spørgsmål 12

De måder, hvorpå skoleforvaltningerne typisk understøtter implementeringen af ”Fælles Mål” i forhold til skolerne, synes således ikke at have ændret sig markant fra midtvejsevalueringen og frem mod tidspunktet for slutevalueringen. På trods af at der ses en stigning i andelen af skoleforvaltninger, der har etableret fælles kommunale retningslinjer for arbejdet med ”Fælles Mål”, bekræftes tendensen fra midtvejsevalueringen – nemlig at styringen fra skoleforvaltningernes side stadig primært er uddelegerende frem for mere centralt styret i form af kommunalt etablerede retningslinjer.

I indeværende afsnit er der foretaget en nærmere gennemgang af forvaltningernes tilgang til ”Fælles Mål”. I det efterfølgende afsnit belyses skoleledernes tilgang hertil.

4.3. Skoleledernes tiltag i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”

I meget af den nyere didaktiske teori lægges der stor vægt på undervisningssituationens uforudsigelighed og ”kontingens”, hvilket vil sige muligheden for drøftelse samt for at indrette sig anderledes[13]. Undervisningen skal naturligvis planlægges, men den kan dog ikke tilrettelægges i alle detaljer. Man kan ikke foregribe alt, hvad der vil ske, og der er stadig brug for evnen til at improvisere. Der er på denne baggrund også en grænse for, i hvilken grad og hvor detaljeret man kan styre implementeringen af ”Fælles Mål” gennem formelle regler. En del af implementeringen og integrationen må derfor være overladt til den enkelte skole, den enkelte lærer og det enkelte lærerteam. I dette afsnit belyses skoleledernes konkrete strategi, tiltag samt anvendte former for opfølgning på implementeringen af ”Fælles Mål”, som skolelederne har iværksat i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”.

4.3.1. Skolelederens overordnede strategi

Under halvdelen (42 %) af de skoleledere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, svarer, at de har en overordnet strategi for, hvordan implementeringen af ”Fælles Mål” skal foregå, mens de resterende 58 % ikke har en plan herfor. Til sammenligning hermed var der i alt 49 % af skolelederne, der deltog i midtvejsevalueringen, som angav, at deres skole havde en overordnet strategi herfor. Der er således færre skoleledere i 2007 sammenlignet med midtvejsevalueringen, der har en overordnet strategi for implementeringen af ”Fælles Mål”.

Set i lyset af, at ”Fælles Mål” på tidspunktet for gennemførelsen af slutevalueringen har været i funktion i 2-4 skoleår, er det umiddelbart en meget central observation, at der rent faktisk er færre skoleledere, der har en overordnet strategi sammenlignet med i 2005. Umiddelbart ville udviklingen forventeligt have været, at der var blevet skabt mere systematik i skolernes håndtering af ”Fælles Mål”, og at der således ville være flere skoleledere, der havde en decideret overordnet strategi herfor. Dette ligeledes set i lyset af, at ansvaret for implementeringen af ”Fælles Mål” – grundet forvaltningernes uddelegerende tilgang – primært ligger hos de enkelte skoler og dennes lærerkorps. En fortolkning heraf er, som det også vil fremgå af de kvalitative caseundersøgelser, at nogle skoleledere vurderer, at ”Fælles Mål” er blevet implementeret i skolens hverdag, og at det derfor ikke længere er nødvendigt at have en særlig strategi for arbejdet.

I forlængelse af spørgsmålet om en overordnet strategi for implementeringen af ”Fælles Mål” er skolelederne blevet spurgt til, hvorvidt skoleledelsen har opstillet retningslinjer for, hvordan ”Fælles Mål” skal indgå i den enkelte lærers/det enkelte lærerteams arbejde.

Lidt mere end en tredjedel (39 %) af de adspurgte skoleledere vurderer, at skoleledelsen i nogen grad har opstillet retningslinjer for, hvordan ”Fælles Mål” skal indgå i den enkelte lærers/det enkelte lærerteams arbejde, mens en tredjedel vurderer, at dette kun i mindre grad/slet ikke er tilfældet, jf. nedenstående tabel.

Tabel 8 - Skoleledelsens etablering af retningslinjer for inddragelse af ”Fælles Mål” i den enkelte lærers/det enkelte lærerteams arbejde

	Har skoleledelsen opstillet egne retningslinjer for, hvordan ”Fælles Mål” skal indgå i den enkelte lærers/det enkelte lærerteams arbejde? (%/n)
I meget høj grad	5 (56)
I høj grad	23 (242)
I nogen grad	39 (402)
I mindre grad	21 (218)
Slet ikke	12 (124)
Total	100 (1042)

Kilde: Skolelederundersøgelsen (2007); spørgsmål 18. Bemærk 5 skoleledere har ikke besvaret dette spørgsmål.

Den måde, hvorpå skoleledelsen i udbredt grad sikrer, at ”Fælles Mål” inddrages i lærernes/det enkelte lærerteams arbejde, er via en inddragelse heraf i drøftelserne med lærerne om årsplaner/udviklingsplaner. Dernæst sker inddragelsen typisk i forbindelse med løbende drøftelse heraf på møder med klasseteams, årgangsteams og fagteams.

Tabel 9 - Hvordan sikrer skoleledelsen, at ”Fælles Mål” bliver inddraget i lærernes/det enkelte lærerteams arbejde? (sæt gerne flere krydser)

	%	Antal
Der er udarbejdet retningslinjer eller vejledninger på skolen herfor	12	123
Skoleledelsen tager det op på løbende møder med fagteam	40	417
Skoleledelsen tager det op på løbende møder med klasseteam	50	524
Skoleledelsen tager det op på løbende møder med årgangsteam	48	497
Det inddrages i drøftelserne med lærerne om årsplaner/udviklingsplaner	84	876
Andre måder	9	94

Note: Det skal understreges, at ovenstående ikke summerer til 100 %, da der har været mulighed for at sætte flere krydser (N=1047)

Skolelederne er ligeledes kommet med en række uddybende eksempler på, hvordan de sikrer, at ”Fælles Mål” inddrages i lærernes/det enkelte lærerteams arbejde.

Boks 3 - Uddybende eksempler på, hvordan skolelederne sikrer, at ”Fælles Mål” inddrages i lærernes/det enkelte lærerteams arbejde

· ”Alt arbejde med ”Fælles Mål” indgår som en naturlig del af lærernes arbejde, og vi har ikke vurderet, at der har været behov for en masse retningslinjer og formaliserede processer i denne forbindelse.”

· ”Der afholdes teamsamtaler tre gange om året. Her indgår ”Fælles Mål” som en naturlig del.”

· ”Drøftelse af fagenes mål indgår som et krav i de enkelte fagteams arbejdsområde. Opgaven er nedfældet i skolens udviklingsplan.”

· ”Det drøftes i forbindelse med medarbejdersamtaler med den enkelte lærer og inddrages i fagkonferencer med den enkelte lærer på baggrund af elevtests.”

· ”Ledelsen har udarbejdet retningslinjer for udfærdigelse af årsplaner med konkrete henvisninger til ”Fælles Mål”. Disse årsplaner gennemgås og kommenteres af ledelsen i et samarbejde med de enkelte lærerteams.”

· Samarbejde med faglærere omkring undervisningsforløb, der giver eksempler på og forslag til undervisningsforløb til udmøntningen af ”Fælles Mål.”

Lærernes og børnehaveklasseledernes vurdering af, hvorvidt der er opstillet retningslinjer for, hvordan ”Fælles Mål” skal indgå i deres arbejde stemmer dog ikke umiddelbart overens med skoleledernes angivelse heraf.

Således er der 15 % af lærerne og 17 % af børnehaveklasselederne, der mener, at der i meget høj grad/i høj grad er opstillet retningslinjer. Til sammenligning hermed var de tilsvarende andele i midtvejsevalueringen 19 % for lærerne og 32 % for børnehaveklasselederne. En sammenligning mellem midtvejsevalueringen og undersøgelsen i 2007 viser således, at der er sket et fald i andelen af lærerne, men specielt børnehaveklasseledere, der mener, at der eksisterer formelle retningslinjer. Denne udvikling kan sideløbende med et fald i andelen af skoler med en overordnet strategi tolkes som en manglende prioritering og endda dalende fokus på ”Fælles Mål” fra skoleledernes side, jf. diskussionen ovenfor.

Dog skal det bemærkes, at skolernes forpligtelse til at føre folkeskoleloven ud i livet ikke indebærer nogen forpligtelse til at udtænke og vedtage en fælles overordnet strategi for implementeringen af ”Fælles Mål”. ”Fælles Mål” kan givetvis implementeres uden en fælles overordnet strategi, om end manglen på en sådan dels kan få betydning for sammenhængen i de konkrete initiativer og tiltag og dels for medarbejdernes oplevelse af projektets betydning eller vigtighed. På den anden side er det dog muligt for en leder på andre måder at signalere vigtigheden af et bestemt initiativ. Derfor er det relevant at fokusere på, hvilke aktiviteter skolerne har igangsat i forhold til ”Fælles Mål”, hvilket konkret belyses i det følgende afsnit.

4.3.2. Skoleledernes konkrete aktiviteter i forhold til implementeringen af ”Fælles Mål”

Af figur 2 nedenfor fremgår det, at i alt 57 % af skolelederne i 2007 – til sammenligning med 60 % i midtvejsevalueringen – angiver, at der i meget høj grad/i høj grad eksisterer konkrete planer om at gøre arbejdet med de bindende mål, læseplaner og beskrivelser af udviklingen frem mod trin- og slutmål til en implementeret og integreret del af skolens dagligdag. Der er således nogenlunde det samme antal skoleledere i 2007 som i midtvejsevalueringen, der angiver, at der eksisterer konkrete planer herfor.

Næsten alle skolelederne (97 %) angiver, at de i meget høj grad/i høj grad har sikret sig, at alle lærerne har fået de relevante faghæfter med ”Fælles Mål” til sammenligning med 85 % i midtvejsevalueringen. Lidt mere end to tredjedele svarer endvidere, at de har sikret sig, at ”Fælles Mål” indgår som et redskab i lærernes didaktiske arbejde.

Planlægning med milepæle for implementeringen af ”Fælles Mål” synes ikke at være noget udbredt fænomen, hvilket stemmer overens med resultatet i midtvejsevalueringen. Manglende planlægning med milepæle kan umiddelbart gøre det svært at vurdere den lokale implementering af ”Fælles Mål”. Dette vil dog blive belyst nærmere i forbindelse med skoleledernes konkrete vurdering af implementeringen af ”Fælles Mål” på deres skole.

Figur 2 - Skoleledernes konkrete aktiviteter i forhold til implementeringen af ”Fælles Mål”

Kilde: Skolelederundersøgelsen 2007, spørgsmål 4-8.

Skolelederne er ligeledes blevet spurgt til deres opfattelse af, hvorvidt ”Fælles Mål” inddrages i fagsamarbejdet i forhold til fagteam, klasseteam og årgangsteam, og viser, at flest skoleledere (59 %) mener, at ”Fælles Mål” i meget høj grad/i høj grad inddrages i fagteamsamarbejdet til sammenligning med 61 % i midtvejsevalueringen. I alt 41 % af skolelederne mener, at ”Fælles Mål” inddrages i forhold til henholdsvis klasseteam og årgangsteam til sammenligning med 45 % i midtvejsevalueringen. Der synes således ikke at være sket en markant ændring i skoleledernes vurdering af inddragelse af fagsamarbejdet i forhold til fagteam, klasseteam og årgangsteam.

Figur 3 - Inddragelse af ”Fælles Mål” i fagsamarbejdet

Kilde: Skolelederundersøgelsen (2007); spørgsmål 21.

I forlængelse af ovenstående spørgsmål er skolelederne blevet spurgt til, jf. tabel 10, hvorledes de i praksis sikrer, at ”Fælles Mål” bliver inddraget i fagsamarbejdet. Hertil svarer 80 % af skolelederne, at de drøfter dette med lærerne i forbindelse med arbejdet med årsplaner og udviklingsplaner, hvilket stemmer nogenlunde overens med midtvejsevalueringen (75 %). Dernæst tages det typisk op på løbende møder med årgangsteam, klasseteam og fagteam.

Tabel 10 - Hvordan sikrer skoleledelsen, at ”Fælles Mål” bliver inddraget i fagsamarbejde, i fagteam, klasseteam og/eller årgangsteam?

	Antal	%
Der er udarbejdet retningslinjer eller vejledninger på skolen herfor	125	12
Skoleledelsen tager det op på løbende møder med fagteam	451	43
Skoleledelsen tager det op på løbende møder med klasseteam	508	49
Skoleledelsen tager det op på løbende møder med årgangsteam	519	50
Det inddrages i drøftelserne med lærerne om årsplaner/udviklingsplaner	838	80
Andre måder	86	8

Kilde: Skolelederundersøgelsen (2007); spørgsmål 22.

Skolelederne er ligeledes kommet med en række uddybende eksempler på, hvordan de sikrer, at ”Fælles Mål” inddrages i fagsamarbejde, fagteam, klassetema og/eller årgangsteam.

Boks 4 - Skoleledernes uddybende eksempler på, hvordan ”Fælles Mål” inddrages i fagsamarbejde, fagteam, klasseteam og/eller årgangsteam

· Deltagelse i fagudvalgsmøder og udviklingsarbejde

· Udarbejdelse af fælles faglige årsplaner for årgangene

· Tages op i medarbejderudviklingssamtalerne

· Udgør en del af skolens virksomhedsplan

· Afholdelse af specialcentermøder

· Løbende kontakt med faglærere

· Tværfaglige projekter

Det bemærkes, at flertallet af skolernes hjemmesider (65 %) ikke rummer information om ”Fælles Mål”. Af de få, der har information om ”Fælles Mål” på hjemmesiden, er det for det meste i form af et link til Undervisningsministeriets hjemmeside. Det kunne indikere, at der først og fremmest kommunikeres om ”Fælles Mål” mellem forvaltning og skoleledere.

Boks 5 - Eksempler på informationer om ”Fælles Mål” på skolens hjemmeside

· Beskrivelse af hvordan man arbejder med ”Fælles Mål” i undervisningen

· Reference til ”Fælles Mål” i årsplanerne, som ligger på skolens hjemmeside

· Lægges ud på intranettet til internt brug

· Hvert klasseteam udarbejder et hæfte med årsplan på baggrund af ”Fælles Mål”, som udleveres til alle hjem

· Arbejde med ”målrelaterede årsplaner”, som bygger på ”Fælles Mål”. Planerne lægges ud på hjemmesiden

4.3.3. Skolelederens opfølgning på implementeringen af ”Fælles Mål”

I alt 46 % af skolelederne – til sammenligning med 51 % i midtvejsevalueringen – angiver, at de i meget høj grad/i høj grad foretager en opfølgning på implementeringen af ”Fælles Mål”. Der er således sket et mindre fald i andelen af skoleledere, der foretager opfølgning herpå. Resultatet for skoleforvaltningerne inden for samme kategori er 19 %, hvilket ligner resultatet i midtvejsevalueringen.

Tabel 11 - I hvilken grad skoleledelserne/skoleforvaltningerne foretager en opfølgning på implementeringen af ”Fælles Mål”? (%)

	Foretager skoleledelsen en opfølgning på selve implementeringen af ”Fælles Mål”? (%/n)	Foretager kommunen en opfølgning på, om ”Fælles Mål” integreres i folkeskolens dagligdag som forventet? (%/n)
I meget høj grad	10 (107)	2 (1)
I høj grad	36 (374)	17 (11)
I nogen grad	43 (448)	39 (25)
I mindre grad	10 (104)	27 (17)
Slet ikke	1 (8)	16 (10)
Total	100 (1041)	100 (64)

Kilde: Skolelederundersøgelsen (2007); spørgsmål 4, forvaltningsundersøgelsen (2007); spørgsmål 14.

Den form for opfølgning, der anvendes hyppigst blandt skolelederne, er inddragelse af ”Fælles Mål” i årsplaner og udviklingsplaner (89 %), hvilket er en smule flere end i midtvejsevalueringen (86 %). Dernæst er det inddragelsen af ”Fælles Mål” på løbende møder med fagteam, klasseteam og årgangsteam, der er den mest benyttede opfølgningsmetode (67 %) til sammenligning med 71 % i midtvejsevalueringen.

Tabel 12 - Former for opfølgning der anvendes af skoleledelserne i forhold til implementeringen af ”Fælles Mål”

	Antal	%
”Fælles Mål” tages regelmæssigt op på pædagogiske rådsmøder	145	14
Skoleledelsen tager ”Fælles Mål” op på løbende møder med fagteam, klasseteam og årgangsteam	705	67
Skoleledelsen sikrer sig, at ”Fælles Mål” inddrages i årsplaner/ udviklingsplaner	936	89
Andet	135	13

Kilde: Skolelederundersøgelsen 2007; spørgsmål 4. Det skal bemærkes, at ovenstående resultater ikke summerer til 100 %, idet der har været mulighed for at sætte flere krydser.

Boks 6 - Skoleledernes kommentarer til andre former for opfølgning på implementeringen af ”Fælles Mål”

· ”Fælles Mål” udleveres til lærerne, og jeg tager det for givet, at hæfterne bruges i forbindelse med den daglige planlægning. Jeg kontrollerer ikke, om dette sker, men har bidt mærke i, at hæfterne benyttes i fagteams.”

· ”Det er et overordnet krav til samtlige lærere på skolen, at man i sin planlægning af sin undervisning sikrer, at den er i overensstemmelse med gældende regler, herunder naturligvis ”Fælles Mål”.”

· ”Afholdelse af pædagogisk dag om elevplaner med udgangspunkt i, hvordan den enkelte elev lever op til kravene i ”Fælles Mål”.”

· ”Der arbejdes med ”Fælles Mål” i forbindelse med porteføljen på alle klassetrin.”

· ”Faglærere har inden for udvalgte områder ansvar for at lave en mere konkret udmøntning af ”Fælles Mål” og forslag til mulige undervisningsforløb, som skal videreformidles til de øvrige lærere”.

· ””Fælles Mål” indgår i MUS/GRUS-samtaler.”

· ”I forbindelse med udarbejdelse af elevplaner er der købt konsulentbistand til skolen. ”Fælles Mål” er udgangspunktet for den faglige indsats i forhold til elevplansarbejdet.”

· ”Indgår i den løbende pædagogiske og faglige debat.”

· ”På skolen arbejdes der i selvstyrende teams, og de ”Fælles Mål” er grundlaget for alle didaktiske overvejelser og planlægning af faglige og sociale aktiviteter i klasserne, i teamet og på skolen.”

· ”Vi har i år fokus på årsplaner og evaluering, hvor der i løbet af skoleåret er tre fællesmøder og seks studiegruppemøder med dette emne.”

· ”Vi har nedsat egne arbejdsgrupper, der arbejder med fastlæggelse af skolens egen tolkning af de ”Fælles Mål”.”

Jævnfør tabel 13 vurderer i alt 48 % af skolelederne, at de i nogen grad foretager en opfølgning på den enkelte lærers arbejde i forbindelse med ”Fælles Mål”. Flertallet af skolelederne har svaret, at denne opfølgning for det meste foregår ved udarbejdelsen af den enkelte lærers årsplan for klasserne (84 %). Herudover tages emnet op i forbindelse med forskellige møder med fagteams, klasseteams og årgangsteams. Det er kun 12 %, der svarer, at der er udviklet konkrete vejledninger og retningslinjer herfor.

Tabel 13 - Foretager skoleledelsen opfølgning på, hvordan ”Fælles Mål” indgår i den enkelte lærers/det enkelte lærerteams arbejde?

	%	Antal
I meget høj grad	6	62
I høj grad	35	358
I nogen grad	48	499
I mindre grad	10	101
Slet ikke	1	10
Total	100	1030

Kilde: Skolelederundersøgelsen (2007); spørgsmål 18. Bemærk at 17 skoleledere ikke har
besvaret dette spørgsmål.

Til sammenligning med skoleledernes vurdering af opfølgningen på implementeringen af ”Fælles Mål” er det kun 13 % af henholdsvis lærerne og børnehaveklasselederne, der mener, at der i meget høj grad/i høj grad foretages opfølgning herpå til sammenligning med henholdsvis 14 % og 22 % i midtvejsevalueringen. Der er således både blandt skoleledelserne og børnehaveklasselederne sket et fald i forhold til opfølgningen på implementeringen af ”Fælles Mål” sammenlignet med resultaterne i midtvejsevalueringen.

Børnehaveklasselederne er ligeledes blevet spurgt til, hvorledes skoleledelsen typisk sikrer, at ”Fælles Mål” bliver implementeret i børnehaveklassens arbejde. Der er en klar tendens til, at dette primært inddrages i drøftelse med kolleger om årsplaner/udviklingsplaner samt delvist ved, at skoleledelsen tager det op på løbende møder med årgangsteam jf. nedenstående tabel.

Tabel 14 - Hvordan sikrer skoleledelsen, at ”Fælles Mål” bliver implementeret i børnehaveklassens arbejde?

	%	Antal
Der er udarbejdet retningslinjer eller vejledninger på skolen herfor	17	73
Skoleledelsen tager det op på løbende møder med årgangsteam	38	169
Det inddrages i drøftelse med kolleger om årsplaner/udviklingsplaner	68	300
Andet	14	60

Kilde: børnehaveklasselederundersøgelsen (2007); spørgsmål 5. Bemærk, at ovenstående ikke summerer til 100 %, da der har været mulighed for at sætte flere krydser.

Børnehaveklasselederne har endvidere angivet en række supplerende kommentarer til ovenstående.

Boks 7 - Børnehaveklasseledernes uddybende kommentarer til hvordan skoleledelsen sikrer, at ”Fælles Mål” bliver implementeret i børnehaveklassens arbejde

· ”Aktivitets-/årsplaner afleveres, og der gives feedback. Drøftelser foregår blandt andet med ledelsen om f.eks. elevplaner og handleplaner.”

· ”Der er en klar forventning om, at disse mål indgår i planlægning og evaluering”.

· Udarbejdelse af månedsplaner og -breve.

· ”Det er først nu, at vi er blevet pålagt at bruge ”Fælles Mål” i forbindelse med kommunesammenlægning/elevplaner.

· Tages op på teammøder med afdelingsleder.

4.4. Lærernes og børnehaveklasseledernes konkrete arbejde i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”

Selv om skolelederne og skoleforvaltningerne kan gennemføre en række aktiviteter og lægge planer, så er det i overvejende grad via lærernes undervisning, at ”Fælles Mål” konkret implementeres. ”Fælles Mål” er først og fremmest et didaktisk værktøj, som sigter mod lærernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen i de forskellige fag på de forskellige klassetrin i folkeskolen. Det er derfor relevant at belyse både lærernes og børnehaveklasseledernes oplevelse af arbejdet med ”Fælles Mål” og ikke mindst deres deltagelse i implementeringen af ”Fælles Mål”. I det følgende fokuseres der derfor på de konkrete aktiviteter, som lærere og børnehaveklasseledere har gennemført for at implementere ”Fælles Mål” i deres daglige arbejde.

Inden de nærmere resultater præsenteres, vil der dog blive foretaget en kort karakteristik af de lærere og børnehaveklasseledere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen i 2007.

Tabel 15 - Karakteristika for lærerne, der har deltaget i undersøgelsen (%/n)

Køn[14]
- Kvinder	68 (513)
- Mænd	32 (710)
Alder
- 21-30 år	9 (189)
- 31-40 år	27 (579)
- 41-50 år	26 (558)
- 51-60 år	35 (761)
- 61 år og derover	4 (84)
Undervisningserfaring[15]
- 0-1 år	1 (31)
- 2-4 år	13 (286)
- 5-10 år	20 (453)
- 11-20 år	17 (373)
- Mere end 20 år	48 (1084)
Primære arbejdsområde (indskoling, mellemtrin etc.)[16]
- Indskolingen	25 (557)
- Mellemtrinnet	36 (797)
- Udskolingen	39 (866)

Kønsfordelingen blandt de deltagende lærere i slutevalueringen er således, at i alt 32 % af besvarelserne er foretaget af mænd, mens de resterende 68 % er foretaget af kvinder.

Med hensyn til aldersfordelingen så er der meget få af de helt unge lærere og tilsvarende af de ældste lærere, der har deltaget i undersøgelsen, mens besvarelserne inden for de efterfølgende aldersopdelinger er nogenlunde ligeligt fordelt med en overvægt af besvarelser blandt de 51-60-årige.

I forlængelse af ovenstående aldersopdeling ses det, at næsten halvdelen af besvarelserne er foretaget af lærere med mere end 20 års erfaring som lærer.

Til spørgsmålet om respondenternes primære arbejdsområde (indskoling, mellemtrin etc.) er der flest lærere, der angiver, at de arbejder med udskolingen (39 %) og færrest, der arbejder med indskolingen (25 %).

Opsummerende kan det således konstateres, at de lærere, der har deltaget i undersøgelsen, dels i overvejende grad har mange års undervisningserfaring og dels arbejder inden for mellemtrinnet og udskolingen.

En nærmere gennemgang af diverse karakteristika for børnehaveklasselederne viser, at det – med få undtagelser – generelt er kvinder, der har deltaget i undersøgelsen. Dette skal naturligvis ses i lyset af det relativt begrænsede antal mandlige børnehaveklasseledere.

Tabel 16 - karakteristika for børnehaveklasselederne, der har deltaget i undersøgelsen

(%/n)

Køn
- Kvinder	98 (432)
- Mænd	2 (8)
Alder
- 21-30 år	1 (5)
- 31-40 år	15 (66)
- 41-50 år	41 (175)
- 51-60 år	40 (170)
- 61 år og derover	3 (12)
Undervisningserfaring
- 0-1 år	4 (17)
- 2-4 år	10 (46)
- 5-10 år	28 (123)
- 11-20 år	31 (135)
- Mere end 20 år	27 (120)

Rent aldersmæssigt er det typisk børnehaveklasseledere i alderen 41-60 år, der har deltaget i undersøgelsen. Denne aldersgruppe tegner sig for mere end 80 % af besvarelserne blandt børnehaveklasselederne.

Hvad angår undervisningserfaring blandt de børnehaveklasseledere, der har deltaget i undersøgelsen, har ca. en tredjedel af respondenterne 11-20 års erfaring, mens ca. en fjerdedel har henholdsvis 5-10 års erfaring og mere end 20 års erfaring.

Ovennævnte korte karakteristikker giver en indikation af hvilke lærere og børnehaveklasseledere, der har deltaget i undersøgelsen. Umiddelbart må respondenterne – med deres mange års undervisningserfaring – siges at udgøre et godt udgangspunkt for at kunne besvare diverse spørgsmål fyldestgørende.

I det kommende belyses de fire aktørers besvarelser af spørgsmålene mere detaljeret.

4.4.1. Konkrete aktiviteter i forhold til ”Fælles Mål” i det daglige arbejde

Anvendelse af faghæfter udgør en del af ”Fælles Mål”. Både lærerne og børnehaveklasselederne er derfor blevet spurgt til i hvilket omfang, de har anvendt faghæfterne i de enkelte fag.

I alt 72 % af lærerne angiver, at de i meget høj grad/i høj grad har anvendt faghæfterne i deres undervisning til sammenligning med 69 % i midtvejsevalueringen. For børnehaveklasseledernes tilfælde er det 63 % sammenlignet med 60 % i midtvejsevalueringen. Der er således en smule flere både lærere og børnehaveklasseledere, der i 2007 angiver, at de anvender faghæfterne i deres undervisning til sammenligning med midtvejsevalueringen.

Figur 4 - I hvor høj grad anvendes faghæfterne i undervisningen?

Kilde: Lærerundersøgelsen (2007); spørgsmål 1A, børnehaveklasselederundersøgelsen (2007); spørgsmål 1A.

I alt 25 % af lærerne og 43 % af børnehaveklasselederne angiver i 2007, at faghæfterne i meget høj grad/i høj grad indgår som arbejdsredskab i tilrettelæggelsen af undervisningen til sammenligning med henholdsvis 37 % og 60 % i midtvejsevalueringen. Der er således for både lærerne og børnehaveklasseledernes vedkommende sket et fald fra midtvejsevalueringen til undersøgelsen i 2007 i andelen, der anvender faghæfterne som arbejdsredskab i tilrettelæggelsen af undervisningen, hvilket kan hænge sammen med, at brugen af faghæfterne i højere grad er blevet en naturlig del af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejde, hvorfor de ikke nødvendigvis bruger dem direkte i hverdagen længere.

Tabel 17 - I hvor høj grad lærere og børnehaveklasseledere opfatter, at faghæfternes undervisningsvejledning indgår som arbejdsredskab i tilrettelæggelsen af undervisningen

	Lærere		Børnehaveklasseledere
	Indgår faghæfternes undervisningsvejledning som arbejdsredskab i din tilrettelæggelse af undervisningen?		Indgår faghæftets beskrivelse af mål og undervisningens indhold som arbejdsredskab i din tilrettelæggelse af undervisningen (jf. side 11-17 i faghæftet)?
	Antal	%	Antal	%
I meget høj grad	71	3	34	8
I høj grad	493	22	153	35
I nogen grad	1014	46	178	41
I mindre grad	498	22	60	14
Slet ikke	132	6	6	1
Ved ikke	11	1	5	1
Total	2219	100	436	100

Kilde: Lærerundersøgelsen (2007): Spørgsmål 29; Børnehaveklasselederundersøgelsen (2007): Spørgsmål 18.

Til spørgsmålet om, hvorvidt arbejdet med mål og beskrivelse af undervisningens indhold er en integreret del af undervisningen, svarer 52 % af lærerne, at dette i meget høj/i høj grad er tilfældet til sammenligning med 54 % i midtvejsevalueringen. Blandt børnehaveklasselederne er den tilsvarende andel 65 % til sammenligning med 74 % i midtvejsevalueringen. Her ses der således ligeledes et fald primært blandt børnehaveklasselederne. Der er således ikke siden midtvejsevalueringen sket nogen markant ændring i lærernes oplevelse af, hvorvidt arbejdet med mål og beskrivelse af undervisningens indhold er en integreret del af undervisningen.

Figur 5 - I hvor høj grad er arbejdet med mål en integreret del af undervisningen?

Kilde: Lærerundersøgelsen (2007); spørgsmål 1B, børnehaveklasselederundersøgelsen (2007); spørgsmål 1B.

4.4.2. Fagsamarbejde i forbindelse med ”Fælles Mål”

I forbindelse med teamsamarbejde er lærerne og børnehaveklasselederne blevet spurgt, hvorvidt ”Fælles Mål” inddrages i forbindelse med fagteamsamarbejde, klasseteamets, tværgående fagsamarbejde og med årgangsteamets tværgående fagsamarbejde. Det vises i

figur 6, at størstedelen af lærerne vurderer, at de i nogen grad benytter ”Fælles Mål” i henhold til ovennævnte. Dog er der ligeledes en del af lærerne, der mener, at dette i høj grad er tilfældet.

Figur 6 - ”Fælles Mål” og teamsamarbejde, lærere

Kilde: Lærerundersøgelsen (2007); spørgsmål 5B.

I alt 52 % af børnehaveklasselederne angiver i figur 7, at de i meget høj grad/i høj grad inddrager ”Fælles Mål” i samarbejdet med årgangsteamet og klasseteamet til sammenligning med 41 % i midtvejsevalueringen. I forhold til samarbejdet med lærere i indskolingen er det tilsvarende tal 34 % sammenlignet med 37 % i midtvejsevalueringen. Ca. 12 % anvender i meget høj grad/i høj grad ”Fælles Mål” i samarbejde med de daginstitutioner, som skolen modtager børn fra til sammenligning med 16 % i midtvejsevalueringen. Der er således ikke tale om signifikante udsving sammenlignet med midtvejsevalueringen.

Figur 7 - ”Fælles Mål” og teamsamarbejde, børnehaveklasselederne

Kilde: Børnehaveklasselederundersøgelsen (2007); spørgsmål 6B.

De børnehaveklasseledere, der har svaret bekræftende på, at ”Fælles Mål” inddrages i andet samarbejde med lærere/ledelse på skolen eller i forhold til kommunens institutioner har angivet en række uddybende eksempler herpå.

Boks 8 - Børnehaveklasseledernes uddybende eksempler på, hvordan de inddrager ”Fælles Mål” i andet samarbejde med lærere/ledelse på skolen eller i forhold til kommunens institutioner

· I drøftelse med kommende 1. klasses lærer (brobygning)

· Inddragelse af ”Fælles Mål” i forbindelse med pædagogiske dage omkring evaluering og elevplaner

· Samarbejde med børnehaverne om overgangen til skolelivet

· Samarbejde på tværs af årgange

· Samarbejde med andre børnehaveklasser i kommunen

· Orienterende møde for kommende forældre med deltagelse af børnehave, hvor der snakkes mål for børnehaveklassen

· Elevplaner

· Fælles projekter, fagdage, praktisk/musisk

· Afholdelse af emneuger

· Ved skoleteammøder mellem børnehaveklassen, 1., 2. og 3. klasse

· Fokus på elevplaner som udviklingsprojekt med udgangspunkt i ”Fælles Mål” og målcirkler for de enkelte klassetrin

· Evaluering af forløb omkring skift til børnehaveklasse

4.4.3. Undervisningsmaterialerne

Lærernes vurdering af, hvorvidt de anvender undervisningsmaterialer, som er egnede til at understøtte en undervisning, der kan bidrage til at opfylde intentionerne med ”Fælles Mål” viser, at ca. to tredjedele af lærerne mener, at dette i meget høj grad/i høj grad er tilfældet, mens en tredjedel mener i nogen grad. En sammenligning med midtvejsevalueringen, hvor 54 % af lærerne delte denne opfattelse, viser således, at der er sket en stigning i andelen af lærere, der mener, at de anvender undervisningsmaterialer, som kan understøtte en undervisning, der kan bidrage til at opfylde intentionerne med ”Fælles Mål”.

Denne udvikling kan eventuelt ses i lyset af, at der er kommet en del flere undervisningsmaterialer til siden midtvejsevalueringen, som gør, at lærerne dermed har flere materialer at vælge imellem og dermed kan benytte materialer, som de mener, er passende og hensigtsmæssige at anvende i netop deres undervisning.

Dog ser det ikke umiddelbart ud som om, at implementeringen af ”Fælles Mål” har ført til markante ændringer i lærernes valg af undervisningsmaterialer. Således er det mere end halvdelen af lærerne, der angiver, at dette kun i mindre grad/slet ikke er tilfældet.

Tabel 18 - Undervisningsmaterialerne og ”Fælles Mål”

	Vurderer du, at de undervisningsmaterialer, som du anvender, er egnede til at understøtte en undervisning, som kan bidrage til opfyldelse af ”Fælles Mål”?		Har du foretaget ændringer i valget af undervisningsmaterialer som en konsekvens af ”Fælles Mål”?
	Antal	%	Antal	%
I meget høj grad	277	13	54	2
I høj grad	1041	47	240	11
I nogen grad	687	31	781	35
I mindre grad	176	8	624	28
Slet ikke	42	2	519	23
Total	2223	100	2218	100

Kilde: Lærerundersøgelsen (2007); spørgsmål 23.

I forlængelse af lærernes vurdering af undervisningsmaterialernes aktualitet i forhold til opfyldelsen af intentionerne i ”Fælles Mål” vurderer næsten halvdelen af skolelederne, at de enten i meget høj grad/i høj grad foretager opfølgning på, om de anvendte undervisningsmaterialer rent faktisk egner sig til at understøtte en undervisning, som kan bidrage til opfyldelse af intentionerne i ”Fælles Mål”.

Skolelederne har i forlængelse af ovenstående angivet en række uddybende eksempler på, hvordan der foretages opfølgning på, hvorvidt undervisningsmaterialerne er egnede til at understøtte en undervisning, som kan bidrage til opfyldelse af intentionerne i ”Fælles Mål”.

Boks 9 - Skoleledernes uddybende eksempler på hvordan der foretages opfølgning på, hvorvidt undervisningsmaterialerne er egnede til at understøtte undervisning, som kan bidrage til opfyldelse af intentionerne i ”Fælles Mål”

· ”Bibliotekaren sørger for, at materialerne er tidssvarende i samarbejde med teamene”

· Deltagelse i udviklingsarbejde og indkøb

· Dialog mellem lærere og ledelse

· Fælles materialeudvalg

· Materialer indkøbes i samarbejde med lederen af læringsmiljøet og fagudvalgene

· Skolens kompetencecenter er inddraget

4.4.4. Uddannelse og efteruddannelse i relation til ”Fælles Mål”

Lærerne er i forbindelse med spørgsmål omkring uddannelse/efteruddannelse blevet spurgt om, hvorvidt de har søgt om udviklingsmidler til støtte af implementeringen af ”Fælles Mål”. Hertil svarer næsten alle lærere (96 %) nej.

Lærere og børnehaveklasseledere er endvidere blevet spurgt om, hvorvidt de har kendskab til internetpublikationen ”Fælles Mål” i skolens hverdag? Hertil svarer ca. tre fjerdedele af lærerne (73 %) og ca. to tredjedele af børnehaveklasselederne nej.

På næsten to tredjedele (65 %) af de deltagende skoler har der ifølge skolelederne været gennemført uddannelse/undervisning af skolernes personale i relation til ”Fælles Mål” siden lovens ikrafttræden. Der er dog kun henholdsvis 30 % af lærerne og 29 % af børnehaveklasselederne, der angiver at have deltaget i efteruddannelsesaktiviteter i relation til ”Fælles Mål”, hvilket er en smule færre end i midtvejsevalueringen. Nedenstående tabel viser, hvor stor en andel af skolens efteruddannelsesmidler, der anvendes på leder-/personalekompetenceudvikling i relation til ”Fælles Mål”.

I relation til ovenstående er det relevant at pointere, at skolerne kun i begrænset omfang har allokeret efteruddannelsesmidler til leder-/lærerkompetenceudvikling i forbindelse med ”Fælles Mål”, jf. tabel 19. I alt 78 % af de adspurgte skoleledere – til sammenligning med 83 % i midtvejsevalueringen – angiver, at der anvendes under 50 % af efteruddannelsesmidlerne på leder/lærerkompetenceudvikling i relation til ”Fælles Mål”, mens kun 21 % af de deltagende skoleledere – til sammenligning med 17 % i midtvejsevalueringen – har angivet, at der er allokeret mere end 50 % af skolens efteruddannelsesmidler til efteruddannelse i relation til ”Fælles Mål”. Om end der er en smule flere skoleledere, der i slutevalueringen end i midtvejsevalueringen angiver, at de anvender mere end 50 % af skolens efteruddannelsesmidler til efteruddannelse i relation til ”Fælles Mål”, er der stadig en relativt stor del, der anvender under 50 % af midlerne.

Tabel 19 - Hvor stor en andel af skolens efteruddannelsesmidler anvendes på årsbasis på leder-/personalekompetenceudvikling i relation til ”Fælles Mål”?

	%	Antal
0-10 %	21	220
10-30 %	39	403
30-50 %	18	192
50-70 %	12	125
70-90 %	7	71
90-100 %	2	15
Total	100	1026

Kilde: Skolelederundersøgelsen (2007): Spørgsmål 36. Bemærk 21 skoleledere har ikke besvaret dette

spørgsmål.

4.5. Implementeringsgraden af ”Fælles Mål”

I det ovenstående er forskellige aspekter af aktørernes arbejde med ”Fælles Mål” blevet belyst. Heraf fremgår det, at det især er lærerne og børnehaveklasselederne, og kun i mindre grad skolelederne og skoleforvaltningerne, der har taget ”Fælles Mål” til sig i deres daglige arbejde.

I det følgende vil det blive belyst, hvorvidt der er forskel på måden, skolerne konkret arbejder med ”Fælles Mål” på alt efter geografisk placering, skolestørrelse og skoleform[17]. Med geografisk placering menes enten det østlige eller vestlige Danmark. Skolens størrelse er opdelt i ”lille skole” (1-250 elever), ”mellem skole” (251 til 500 elever) og ”stor skole” (501 elever og op efter). Til brug for denne analyse er der blevet udarbejdet et indeks, som har til formål at måle graden af implementering. Indekset er udarbejdet, så det fokuserer på, i hvilken grad en given aktør konkret har gennemført aktiviteter, der er forbundet med ”Fælles Mål”. Udarbejdelsen af indeksene har krævet en række antagelser, og man bør derfor tage visse forbehold i forbindelse med tolkningen af dets resultater.[18]

For at måle graden af implementering på et samlet indeks, er der en række præmisser, som er centrale, og som er tillagt betydning. For det første bygger estimeringen på aktørernes egne vurderinger, f.eks. i hvor høj grad lærerne vurderer, at de bruger faghæftet i undervisningen. For det andet er implementeringsgraden baseret på, at de konkrete aktiviteter, der er spurgt til i undersøgelsen, formår at give et dækkende billede af, i hvilken grad en given aktør har arbejdet med ”Fælles Mål”. De enkelte indeks er nærmere beskrevet nedenfor.[19]

Skoleledernes arbejde med implementeringen vurderes i forhold til skolelederens konkrete planer og aktiviteter med ”Fælles Mål”. Dette betyder, at bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt skolen har milepæle for arbejdet med ”Fælles Mål”, om skolelederen gør en aktiv indsats for at sikre, at alle lærere er involveret i implementeringen, og om skolelederen foretager opfølgning på implementeringen, indgår i indekset.[20]

Lærernes og børnehaveklasselederens arbejde med ”Fælles Mål” vurderes ud fra, i hvor høj grad de bruger faghæftet og de mål og beskrivelser, der er centrale i ”Fælles Mål”, som grundlag for undervisningen. Endvidere indgår spørgsmålet, der vedrører i hvor høj grad vedkommende er involveret på skoleniveau i implementeringen af ”Fælles Mål”.[21]

Nedenfor belyses det, hvorvidt der er forskelle i implementeringsgraden afhængig af geografi, skolestørrelse og skoleform.

4.5.1. Geografiske forskelle

I figur 9 nedenfor er implementeringsgraden for andelen af skoleledere fra skoler på henholdsvis øst- og vest-siden af Storebælt afbilledet. Generelt set er skolerne jævnt fordelt i forhold til, hvor meget de har arbejdet med ”Fælles Mål”. Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem øst- og vest-siden af Storebælt og implementeringsgraden af ”Fælles Mål”.[22] Årsagen til, at der er forskel på, hvor kurven starter for henholdsvis øst og vest, er, at udgangspunktet for kurven er den laveste registrerede score i indekset.

Figur 9 – Geografiske forskelle i skoleledernes arbejde med ”Fælles Mål”

Kilde: Skolelederundersøgelsen (2007)

Således kan det konkluderes, at der ikke er nogen statistisk forskel rent geografisk mellem øst- og vest-siden i Danmark, hvad angår skoleledernes arbejde med ”Fælles Mål”.

Denne tendens kan ligeledes spores med hensyn til lærerne og børnehaveklasseledernes arbejde med ”Fælles Mål”, hvor der ligeledes ikke ses nogen statistisk signifikant forskel med hensyn til geografien.

4.5.2. Skolestørrelsens betydning

Ser vi nærmere på skolestørrelsens betydning for aktørernes arbejde med ”Fælles Mål”, fremkommer der heller ikke nogen statistiske forskelle for aktørernes vedkommende. For hverken skoleledernes, lærernes eller børnehaveklasseledernes vedkommende kan der identificeres nogen særlig betydning med hensyn til skolestørrelse.[23]

Figur 10 – Arbejdet med ”Fælles Mål” fordelt på skolestørrelse

Kilde: Lærerundersøgelsen (2007)

Kilde: Børnehaveklasselederundersøgelsen (2007)

4.5.3. Skoleformens betydning

Endelig belyses skoleformens betydning. Det bør dog fremhæves, at der kun er få besvarelser i kategorierne ”overbygningsskole” og ”10. klasseskole”, hvorfor udsvingene i disse kategorier bør tolkes med varsomhed, da de kan skyldes få besvarelser. Besvarelserne i disse to kategorier bygger på 11 lærere på overbygningsskoler og 33 lærere på 10. klasseskoler, mens der er henholdsvis 432 besvarelser fra fødeskoler og 1726 fra samlede skoler.[24] Gennemførte test viser dog, at der heller ikke her findes nogen signifikante forskelle i implementeringsgraderne skoleformerne imellem.[25]

4.5.4. Opsamling

Dette afsnit har belyst, hvorvidt der er systematiske forskelle mellem, hvor meget skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere konkret har foretaget sig i arbejdet med ”Fælles Mål” i forhold til en række variable omregnet til et indeks. Samlet set er der ikke fundet markante statistiske forskelle ud fra nogle af de pågældende variable. Det kan således konstateres, at implementeringsgraden af ”Fælles Mål” henholdsvis øst og vest for Storebælt er identiske, og at hverken skolestørrelse eller skoleform har nogen signifikant betydning for denne implementeringsgrad.

Det skal dog bemærkes, at disse vurderinger alene bygger på de involverede aktørers vurderinger af egne aktiviteter, ligesom opbygningen af indeksene er baseret på en forståelse af, at de variable, som indgår i indeksene, omhandler det samme emne – nemlig implementeringen af ”Fælles Mål”.

I indeværende afsnit er implementeringsgraden af ”Fælles Mål” kort blevet belyst ud fra en række foruddefinerede variable. I det følgende belyses de enkelte aktørers rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål” nærmere.

4.6. Aktørernes rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”

Ovenfor er det blevet belyst, hvordan ”Fælles Mål” er blevet implementeret i folkeskolen. Heraf fremgik det blandt andet, at specielt lærernes og børnehaveklasseledernes rolle er central for implementeringen af ”Fælles Mål”. Der er dog også en række andre aktører, som spiller en rolle for implementeringen, f.eks. skoleforvaltning, skoleledelse, skolebestyrelse og ikke mindst forældrene og eleverne selv. I dette afsnit vil disse forskellige aktørers rolle og indflydelse på implementeringen af ”Fælles Mål” blive skitseret.

4.6.1. Skoleforvaltningens rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”

Ifølge skolelederne i figur 8 synes skoleforvaltningen ikke i udbredt grad at have været involveret i skolernes implementering af ”Fælles Mål”. Alene 5 % af skolelederne angiver, at skoleforvaltningen i meget høj grad/i høj grad har været involveret i implementeringen af ”Fælles Mål”, mens 71 % angiver, at dette i mindre grad/slet ikke er tilfældet. Et resultat, der naturligvis hænger sammen med skoleforvaltningernes gennemgående uddelegering af arbejdet med ”Fælles Mål” til skolelederne.

Figur 8 - I hvilken grad skoleforvaltningerne har været involveret i skolernes implementering af ”Fælles Mål”

Kilde: Skolelederundersøgelsen (2007); spørgsmål 17.

I forlængelse af skoleforvaltningernes involvering i implementeringen af ”Fælles Mål” angiver lidt mere end en tredjedel af de skoleledere, der enten har svaret i nogen grad/i mindre grad/slet ikke til ovenstående spørgsmål, at de ønsker mere involvering, mens næsten to tredjedele af skolelederne svarer nej hertil. Skoleledernes tilkendegivelser synes således at indikere, at de er forholdsvis tilfredse med forvaltningernes decentrale tilgang til implementeringen af ”Fælles Mål”.

4.6.2. Skoleledelsens rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”

Skolelederen er ansvarlig over for skolens virksomhed, skolens bestyrelse og kommunalbestyrelsen. Skolens leder kan udarbejde forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner og beskrivelser samt forslag vedrørende principper for skolens virksomhed. Det påhviler endvidere skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever.

I forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål” er det Grundskolerådets anbefalinger, at skolelederen følger op på og sikrer, at lærerne inddrager ”Fælles Mål” i deres arbejde med at tilrettelægge og gennemføre undervisningen.[26] Det anbefales endvidere, at skoleledelsen sikrer, at ”Fælles Mål” anvendes i den løbende evaluering af undervisningen, og at skoleledelsen anvender ”Fælles Mål” som et vigtigt værktøj i det daglige arbejde og i forbindelse med planlægning af efteruddannelse.

Lidt mere end halvdelen af skolelederne udtrykker, at skolens ledelse har fungeret som initiativtager i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål” sammenlignet med ca. to tredjedele i midtvejsevalueringen. Endvidere angiver 60 % af skolelederne, at skolens ledelse har fungeret som kravstiller i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”.

Tabel 20 - Hvilken rolle har skolens ledelse spillet i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”?

Rolle	%	Antal
Initiativtager	58	611
Aktiv deltager	40	423
Kravstiller	60	629
Kvalitetssikrer	39	413
Støttefunktion	49	517
Ingen rolle	1	15

Kilde: Skolelederundersøgelsen (2007); spørgsmål 2.

Bemærk, at ovenstående ikke summerer til 100 %, idet der har været mulighed for at sætte flere krydser.

Lærernes og børnehaveklasseledernes opfattelse af skoleledelsens rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål” er belyst ved at spørge dels til deres opfattelse af i hvilken grad skoleledelsen har været involveret i implementeringen af ”Fælles Mål” i undervisningen og dels, hvorvidt lærerne og børnehaveklasselederne kunne have ønsket sig mere involvering fra skoleledelsen.

Størstedelen af både lærerne og børnehaveklasselederne angiver, at skoleledelsen i nogen/i mindre grad har været involveret i implementeringen af ”Fælles Mål”. Endvidere angiver en femtedel af henholdsvis lærerne og børnehaveklasselederne, at de slet ikke synes, at skoleledelsen har været involveret i implementeringen. Til sammenligning med midtvejsevalueringen, hvor henholdsvis 18 % og 14 % mente, at skoleledelsen slet ikke havde været involveret i implementeringen, er der således ifølge lærerne og børnehaveklasselederne en tendens til det samme i 2007.

Tabel 21 - I hvilken grad har skoleledelsen været involveret i implementeringen af ”Fælles Mål” i din undervisning?

	Lærerne		Børnehaveklasselederne
	Antal	%	Antal	%
I meget høj grad	60	3	11	3
I høj grad	290	13	44	10
I nogen grad	647	29	138	31
I mindre grad	718	32	146	33
Slet ikke	459	21	93	21
Ved ikke	48	2	8	2
Total	2222	100	440	100

Kilde: Lærerundersøgelsen (2007); spørgsmål 2, Børnehaveklasselederundersøgelsen (2007); spørgsmål 2.

I forlængelse heraf angiver 70 % af lærerne og 61 % af børnehaveklasselederne, at de ikke ønsker mere involvering fra skoleledelsens side til sammenligning med henholdsvis 59 % og 53 % i midtvejsevalueringen. Denne stigning blandt begge målgrupper kunne umiddelbart indikere, at de selv arbejder med ”Fælles Mål” i tilstrækkelig grad til, at de ikke behøver nogen overordnede retningslinjer herfor, da det er blevet en del af deres hverdag.

4.6.3. Skolebestyrelsens rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”

Skolebestyrelsen er som udgangspunkt skolens styrende organ, hvor skolens interessenter, herunder ansatte, elever og forældre mødes. Skolebestyrelsen kan spille en meget vigtig rolle i forhold til blandt andet fastlæggelsen af rammerne for undervisningen. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt udarbejde forslag til læseplan til skolen og fastsætte principper for undervisningen, ligesom den er ansvarlig for skolens anvendelse af undervisningsmidler.

I dette afsnit belyses både skoleforvaltningens orientering af skolebestyrelsen om ”Fælles Mål” og skolebestyrelsens rolle i forbindelse med implementeringen af ”Fælles Mål”.

Tabel 22 nedenfor indikerer, at skolebestyrelserne kun i meget begrænset omfang er blevet orienteret af forvaltningen om ”Fælles Mål”. Mere end halvdelen af forvaltningerne (52 %) angiver, at de kun i mindre grad/slet ikke har orienteret skolebestyrelserne om ”Fælles Mål”, hvilket er flere end i midtvejsevalueringen (47 %). Tilsvarende er der færre forvaltninger i 2007 end i midtvejsevalueringen, der i meget høj grad/i høj grad har orienteret skolebestyrelserne.

Tabel 22 - I hvilket omfang er skolebestyrelserne blevet orienterede af forvaltningen om ”Fælles Mål?”

	%	Antal
I meget høj grad	3	2
I høj grad	10	6
I nogen grad	31	18
I mindre grad	26	15
Slet ikke	26	15
Ved ikke	3	2
Total	100	58

Kilde: Forvaltningsundersøgelsen (2007): Spørgsmål 13

Måden, hvorpå skolebestyrelserne er blevet orienteret, har typisk været via informationsmøder (30 %) eller informationsmateriale, herunder pjecer (15 %). Informationsskrivelser, der er udarbejdet til henholdsvis skolerne og skolebestyrelserne, synes ikke at repræsentere et udbredt kommunikationsmiddel.

Skolelederne er blevet spurgt til skolebestyrelsens involvering i at sætte ”Fælles Mål” på skolens dagsorden. Hertil svarer 30 % i nogen grad, mens næsten halvdelen svarer i mindre grad. Et resultat, der stemmer nogenlunde overens med midtvejsevalueringen.

Tabel 23 - Har skolebestyrelsen været involveret i at sætte ”Fælles Mål” på skolens dagsorden?

	%	Antal
I meget høj grad	1	8
I høj grad	5	51
I nogen grad	30	309
I mindre grad	47	491
Slet ikke	18	188
Total	100	1047

Kilde: Skolelederundersøgelsen (2007); spørgsmål 3.

Ifølge skolelederne har skolebestyrelsen typisk fungeret som aktiv deltager og støttefunktion i forhold til at sætte ”Fælles Mål” på skolens dagsorden. Skolebestyrelsernes rolle har således ikke ændret sig nævneværdigt siden midtvejsevalueringen, hvor bestyrelsen ligeledes primært spillede ovennævnte rolle.

4.6.4. Elevernes inddragelse

Både skolelederne og lærerne er blevet spurgt til, hvordan den enkelte elev typisk inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen. Ifølge skolelederne sker denne inddragelse i de fleste tilfælde (78 %) gennem samtaler med eleverne og deres forældre, hvilket stemmer overens med resultatet i midtvejsevalueringen. En stor del af skolelederne (70 %) vurderer ligeledes, at inddragelsen sker gennem regelmæssige klassesamtaler, mens en lidt mindre andel svarer, at eleverne inddrages ved udarbejdelsen af årsplaner/udviklingsplaner.

Lærerne er for så vidt enige med skolelederne i, at en stor del af inddragelsen sker via regelmæssige klassesamtaler samt ved udarbejdelsen af årsplaner/udviklingsplaner. Dog er der flere lærere (61 %) end skoleledere (49 %), der mener, at inddragelsen sker via årsplaner/udviklingsplaner. Omvendt er der en del færre lærere (56 %) end skoleledere (78 %), der mener, at inddragelsen af eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen sker gennem samtaler med eleverne og deres forældre.

Tabel 24 - Inddragelse af eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen?

	Skolelederne		Lærerne
	Antal	%	Antal	%
Gennem regelmæssige klassesamtaler	734	70	1587	71
Gennem samtaler med den enkelte elev	-	-	1355	61
Gennem samtaler med hold/grupper af elever	-	-	585	26
Gennem samtaler med eleverne og deres forældre	811	78	1247	56
Ved udarbejdelsen af årsplaner/udviklingsplaner	514	49	1364	61
Andet	121	12	94	4

Kilde: Skolelederundersøgelsen (2007), spørgsmål 26 Lærerundersøgelsen (2007); spørgsmål 19.

Bemærk at ovenstående resultater ikke summerer til 100 %, idet der har været mulighed for at sætte flere krydser.

Skolelederne og lærerne har ligeledes angivet en række uddybende eksempler på, hvordan eleverne løbende inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen. Disse fremgår af boksen nedenfor.

Boks 10 - Skoleledernes og lærernes uddybende eksempler på hvordan eleverne løbende inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen

Skolelederne

· Via elevplaner

· Samtaler med den enkelte elev

· Kortlægning af elevernes læringsstil som basis for udarbejdelse af undervisningsmateriale

· Elev/lærer samtaler uden for lærernes klasseundervisningstid

· Evalueringsdage (elever og klasselærere)